2/6 2020

FCM-chef: Har set pissegodt ud i tre uger

FC Midtjylland-træner Brian Priske er lidt overrasket over, at holdet ikke formåede at få de gode dyder ud mod AC Horsens, som ellers har kendetegnet spillerne de seneste tre uger.

FC Midtjylland-træner Brian Priske er lidt overrasket over, at holdet ikke formåede at få de gode dyder ud mod AC Horsens, som ellers har kendetegnet spillerne de seneste tre uger.

Superligaen Grundspil

25. runde
FT

FCM

0 - 1

ACH

36'
0 1
Louka Prip
Mål

FC Midtjylland led et overraskende 0-1-nederlag til AC Horsens mandag - det første nederlag til de gule i Herning siden 2006.

FCM-træner Brian Priske roser AC Horsens for at gøre det svært for dem.

- Vi fik truffet nogle forkerte valg på bolden og blev for hurtigt stressede i forhold til den måde, Horsens greb det an på. Kredit til dem og deres hårde arbejde; de gjorde det svært for os, siger Brian Priske.

- Vi endte med at spille en stor del af kampen på Horsens' præmisser. Normalt har vi meget godt fat i dem, men det lykkedes ikke.

FC Midtjylland-træneren mener ikke, at pausen har haft indflydelse på formen, snarere tværtimod.

- Når jeg kigger tilbage, har det set pissegodt ud i de sidste tre uger, hvor vi har trænet som hold. Har været noget af det bedste, de har trænet i min tid her.

- Derfor er jeg overrasket over, vi ikke får det ud, men sådan er fodbold også nogle gange.

- I testkampen mod AaB fik vi en masse intensitet og dynamik ind i spillet, men det formåede vi bare ikke i dag (mandag, red.). Nogle gange lykkes det ikke, og vi virkede lidt stressede.

- Jeg har svært ved at se, at vi kunne have lagt mere tryk på, men vi fik ikke nok ud af det. Vi blev ikke farlige nok, siger Priske.

FC Midtjylland har ni point ned til FC København.

Læs også

Skuffet FCM-stopper: Horsens var bedre

FCM-keeper: Drive-in-fodbold gjorde en forskel

Første Horsens-sejr i Herning siden 2006

Sensation: ACH ødelagde FCM's drive-in-fest

33 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0