22/5 2022

FCK tævede AaB og snuppede guldet

FC København nedlagde AaB med 3-0 i Parken og er dermed danske mestre efter en ganske imponerende indsats i opgøret. AaB må nøjes med femtepladsen.

FC København nedlagde AaB med 3-0 i Parken og er dermed danske mestre efter en ganske imponerende indsats i opgøret. AaB må nøjes med femtepladsen.

Superligaen Mesterskabsspil

32. runde
FT

FCK

3 - 0

AaB

8'
1 0
Hakon Arnar Haraldsson
Mål
45'
2 0
Lukas Lerager
Mål
53'
3 0
Isak Bergmann Johannesson
Mål

Meget skulle gå galt, hvis ikke FC København kunne kalde sig dansk mester for 14. gang efter søndagens kamp mod AaB.

FC København skulle tabe stort, mens FC Midtjylland skulle slå Randers FC med mange mål, hvis guldet ikke skulle havne i hovedstaden denne søndag.

Jess Thorup havde to tvungne ændringer i startopstillingen, da Denis Vavro og David Khocholava var ude med karantæne, og derfor måtte Kevin Diks rykke ind centralt sammen med Nicolai Boilesen.

AaB manglede også flere profiler til karantæne – Daniel Granli, Rasmus Thelander og Iver Fossum var en tur i straffeboksen, mens Louka Prip indtog bænken fra kampens start.

Ind i stedet kom Jakob Ahlmann, Kasper Høgh, Anders Hagelskjær, Kasper Kusk og Oliver Ross på Lars Friis' mandskab, der havde alt at spille for i form af chancen for europæisk fodbold.

Islandsk magi fra start
FC København var i kontrol fra første fløjt, og efter otte minutter dukkede formstærke Hakon Haraldsson op i en kontra.

Islændingen var selv med i omstillingen sammen med Viktor Claesson, og i feltet modtog han bolden, som han løftede over Jacob Rinne til 1-0 til FCK.

Spillet måtte kort efter stoppes midlertidigt, da FCK-fansene begyndte at kaste badedyr rundt imellem sig, hvor nogle af dem røg ind på banen.

Men FC København var i fuld kontrol, mens AaB ikke havde ret meget at komme med. FCK pressede højt og havde teten.

Høgh på træværket og Lerager-drøn
Kort før pausen kom AaB frem til sin bedste mulighed, da Kasper Høgh drønede bolden på overliggeren.

FCK sluttede dog første halvleg bedst af – og det var takket være to forrygende aktioner af Lukas Lerager.

Først headede han et Pep Biel-indlæg mod mål, som Jacob Rinne måtte redde, og efterfølgende bragede han bolden i det lange hjørne til 2-0. En udmærket måde at fejre sit permanente skifte til FCK på.

Den islandske fest fortsatte
FCK var derfor foran med to ved pausen, og de fortsatte i anden halvleg, hvor de slap i første.

Pep Biel var livlig og kom til et skud efter ti minutters tid, som Rinne i første omgang tog. Isak Johannesson var dog over returen, som han hamrede ind til 3-0.

Indskiftede Louka Prip kom frem til en sjælden AaB-chance med 20 minutter igen, og det var et ganske fint skud, som Kamil Grabara dog reddede.

Med et kvarters tid igen gav FCK debut til unge Orri Oskarsson, der har hamret masser af kasser ind for U19-holdet.

FCK cruisede sejren og mesterskabet sikkert i hus, mens AaB mister fjerdepladsen og må tage til takke med femtepladsen i Superligaen, fordi Brøndby samtidig vandt.

52 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0