16/8 2022

FCK skal stoppe Cornelius: Han har været fantastisk

FC København skal forsøge at holde styr på Andreas Cornelius, når de tørner sammen med Trabzonspor, og det bliver vigtigt for dansk succes, siger Rasmus Falk.

FC København skal forsøge at holde styr på Andreas Cornelius, når de tørner sammen med Trabzonspor, og det bliver vigtigt for dansk succes, siger Rasmus Falk.

Süper Lig

8. runde
I morgen 14:00

KAY

vs

TRA

Når FC København og Trabzonspor træder ind på Parkens græstæppe tirsdag aften i Champions League-kvalifikationen, bliver det højst sandsynlig med Andreas Cornelius hos tyrkerne.

Den danske landsholdsangriber har nemlig været holdets helt store stjerne, da han blev topscorer i deres mesterskabssæson.

Det er derfor en spiller, som den københavnske defensiv skal holde et skarpt øje med, og Rasmus Falk sender da også en stor ros mod sin tidligere medspiller.

- Det er noget specielt at møde ham, fordi jeg nåede jo at spille sammen med ham. Jeg synes, at han er en superdygtig spiller. Han er sjovere at være på hold med, det er der ingen tvivl om.

- Han er en god spiller, og vi ved godt, hvad han kan. Det bliver vigtigt, at vi kan få stoppet ham, fordi 'Corner' har været fantastisk. 

- Jeg har ikke set så meget af det, men af hvad jeg har hørt, så har han været fantastisk og gjort det godt, så jeg under ham en masse succes, så længe det ikke er på bekostning af os i de to næste kampe, siger Rasmus Falk med et smil.

Kevin Diks er en af de FCK-spillere, som skal forsøge at sætte en stopper for Cornelius, og han har da også snakket lidt med Nicolai Boilesen om angriberens kvaliteter.

- Alle kan jo se, at han er en topangriber, som har scoret mange mål for dem, så det skal vi være opmærksomme på.

- Landsholdsspillerne på holdet kender til ham, og jeg har da også snakket en smule med Boilesen omkring ham, og hvad hans styrker er, men det vil vi se nærmere på inden kampen, lyder det fra Kevin Diks.

Læs også

Cornelius vil juble mod FCK: Jeg kan ikke styre det

FCK-chef forventer tæt CL-duel: Stor tro på egne evner

Zeca er klar til CL-brag: Må se hvordan kroppen har det

FCK-profiler træner med før CL-brag

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0