7/10 2022

FCK er i dialog om placering af Fan Village

FC København er i dialog med kommunen omkring placeringen af klubbens Fan Village ved Parken, som FCK ikke har fået dispensation til at fortsætte med.

FC København er i dialog med kommunen omkring placeringen af klubbens Fan Village ved Parken, som FCK ikke har fået dispensation til at fortsætte med.

Tidligere på ugen kom det frem, at FCK mister sin dispensation til at have Fan Village ved Parken.

Københavns Kommune har stemt nej til at lade det fortsætte resten af året, og parterne er nu i dialog om placeringen.

Det meddeler FCK fredag formiddag.

- Der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at vi sætter Fan Village op som vanligt på lørdag, men hvis kommunen er klar til at finde en anden løsning inden da, er vi selvfølgelig klar til at diskutere et alternativ, siger FCK-direktør Jacob Lauesen.

- Vi bad om en dispensation fra lokalplanen til at opstille et permanent telt og en hoppeborg, og det har udvalget sagt nej til. Men det betyder jo ikke, at udvalget kan hindre os i at lave en Fan Village, som vi har gjort siden marts i fuld overensstemmelse med lokalplanen.

- Der skal være rimelighed i det hele, og man kan altså ikke ændre lovgivning eller lokalplan, fordi politikerne på Københavns Rådhus pludselig synes noget andet, end der står i lokalplanen og den øvrige lovgivning, og som kommunen hidtil ikke har haft nogen anmærkninger til overhovedet.

FCK spiller lørdag hjemme mod FC Nordsjælland.

- Vi vil gerne have tingene til at virke, og vi gør i forvejen meget for at begrænse generne for Parkens naboer, så hvis kommunen er klar til at handle i en fart, er vi også klar til at få et andet område op at stå inden lørdag, som kan virke indtil vinterpausen og måske også blive en permanent løsning, siger Jacob Lauesen. 

Læs også

Efter afvisning: FCK fortsætter med Fan Village

FCK mister dispensation til Fan Village ved Parken

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0