1/3 2022

Falk med respekt for PSV: Slået bedre hold

FC København har trukket PSV i Conference League-ottendedelsfinalerne, og selv om der er stor respekt for hollænderne, så tror FCK-lejren på avancementet.

FC København har trukket PSV i Conference League-ottendedelsfinalerne, og selv om der er stor respekt for hollænderne, så tror FCK-lejren på avancementet.

Sidste fredag var der lodtrækning til ottendedelsfinalerne i Conference League, og her blev FC København trukket ud til to opgør mod hollandske PSV.

I FCK-lejren er der stor respekt for den kommende modstander, men tidligere meritter giver stor tro på tingene hos kreatøren Rasmus Falk.

- Det er en svær lodtrækning. Det er der ikke nogen tvivl om. Nu har vi trukket dem og skal gøre, hvad vi kan for at gå videre og skabe en lille overraskelse, for vi har før slået bedre hold end PSV – uden at forklejne dem.

- Men ingen tvivl om, at det var en af de sværeste lodtrækninger, vi kunne få, siger han og tilføjer om troen på avancement:

- Det er en kæmpe skalp, hvis vi slår PSV ud, og de vil højst sandsynligt gå videre flere gange end os, hvis vi møder dem flere gange. Men når det er sagt, så er det fodbold, det er to kampe, og så stor forskel håber jeg heller ikke, der er. Vi er dygtige til at spille europæisk, og vi har før mødt rigtig gode hold.

Cheftræner Jess Thorup har også stor respekt for modstanderen, der aktuelt er nummer to i Æresdivisionen med to point op til Ajax.

- Vi kunne have fået en lettere lodtrækning, lad mig sige det sådan. De er vel en af favoritterne til at vinde turen. Vi glæder os og det er en spændende udfordring, som vi glæder os til.

- Vi kommer til at give det et kæmpe skud, og så kan vi slutte hjemme i et fyldt Parken, hvor alt kan ske, så vi skal ud at have et godt resultat i den første kamp, men nu fokuserer vi først på Randers FC-kampen på fredag, siger han.

FC København er lige nu nummer et i Superligaen med tre point ned til FC Midtjylland på andenpladsen.

7 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0