22/11 2021

Falk fik comeback: Pisseirriterende forløb

Rasmus Falk kalder sit skadesforløb for pisseirriterende, og han havde ikke regnet med at sidde så længe ude. Han er dog ikke som sådan blevet fejlbehandlet, siger han.

Rasmus Falk kalder sit skadesforløb for pisseirriterende, og han havde ikke regnet med at sidde så længe ude. Han er dog ikke som sådan blevet fejlbehandlet, siger han.

Superligaen Grundspil

18. runde
søn 19. feb 15:00

SIF

vs

FCK

Rasmus Falk fik comeback for FC København, da han blev skiftet ind med 25 minutter igen af opgøret mod AGF søndag.

Falk har siddet ude siden august, og derfor var det en stor forløsning for offensivspilleren endelig at træde ind på grønsværen igen.

- Det var en fantastisk følelse at løbe ind igen. Det var en fantastisk opbakning, jeg fik. Det var skønt, og det sætter jeg stor pris på, siger Rasmus Falk efter kampen.

- Jeg er rimelig realistisk i forhold til, hvor jeg er henne i øjeblikket. Jeg ved godt, at jeg ikke er på mit topniveau. Det ser vi nok først efter jul desværre.

Rasmus Falk var spået en noget kortere pause, end det nu er endt med, og han havde da heller ikke regnet med at sidde så længe ude.

- Fejlbehandling er nok så meget sagt. Men jeg fik en fiber mod Sivasspor, og så trænede vi hårdt for at blive klar hurtigt.

- Jeg begyndte så at få lidt problemer med senen, der helede lidt langsommere end musklerne, så det kæmper jeg stadig lidt med. Det mærker jeg stadig, men jeg føler mig næsten fri på trods af den sene.

- Jeg havde ikke troet, det ville tage så lang tid. Det tror jeg ikke, at nogen havde troet eller håbet, men sådan er det nogle gange.

- Det har selvfølgelig været et pisseirriterende forløb, og det har været rigtig frustrerende, men nu begynder det at ligne lidt. Så håber jeg, jeg kan bygge på herfra.

- Jeg prøver at være tålmodig og bidrage med det, jeg kan, siger Rasmus Falk.

Falk står noteret for 13 kampe i denne sæson, hvor det er blevet til et mål og fire oplæg.

Læs også

Kevin Diks er skadet: Håber ikke det er slemt

Roony efter rekord-debut: En drøm for mig

Roony tog FCK-rekord - i top tre i Superligaen

Wind om Poulsen: Ikke et niveau jeg taler om

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0