27/10 2021

Falcao sendte Barcelona til tælling på ny

Radamel Falcao blev matchvinder for Rayo Vallecano, der onsdag aften slog FC Barcelona med 1-0. Memphis Depay brændte straffe. 

Radamel Falcao blev matchvinder for Rayo Vallecano, der onsdag aften slog FC Barcelona med 1-0. Memphis Depay brændte straffe. 

La Liga

11. runde
FT

RAY

1 - 0

BAR

30'
1 0
Radamel Falcao
Mål
72'
1 0
Memphis Depay
Brændt straffe

FC Barcelona havde noget at revanchere, da de onsdag aften gæstede Madrid-klubben Rayo Vallecano.

Katalanerne kom nemlig til den spanske hovedstad med et El Clasico-nederlag i bagagen fra søndagens 1-2-kamp mod Real Madrid.

Anderledes sjovt har det været at holde med Rayo Vallecano denne sæson, efter oprykkerklubben har samlet 16 point i de første 10 runder.

Det er tilmed et point mere end FC Barcelona, der dog har spillet en kamp færre.

Efter en jævnbyrdig indledning på kampen, så var det ikke desto mindre Rayo Vallecano, der bragte sig i front efter en halv times spil.

Sergio Busquets fik ikke orienteret sig og blev tacklet på egen banehalvdel af Oscar Trejo, der spillede Radamel Falcao i dybden.

Han snød Gerard Pique med en skudfinte i feltet, inden han med venstrebenet bankede bolden i nettet via den fjerneste stolpe.

Seks minutter forsøgte Sergino Dest at svare igen, men han sparkede en tværpasning fra Memphis Depay over kassen.

Inden pausefløjtet fik hjemmeholdet en sidste mulighed, da Alvaro Garcia kom højest på et hjørnespark, som han dog sendte over kassen.

Anden halvleg startede bedre for Barcelona, der fik to fine muligheder indenfor de første ti minutter efter pausen.

Først forsøgte Nico Gonzalez sig fra kanten af feltet, men sparkede tæt forbi mål, inden Sergio Aguero fik bolden efter et godt overlap på Dest i højre side af feltet, men den argentinske angriber sparkede tæt over det korte hjørne.

Med små 20 minutter tilbage af kampen førte Depay bolden ind i feltet, hvor han klodset blev nedlagt af Oscar, hvilket kampens dommer korrekt takserede til et straffespark.

Den hollandske offensivspiller tog selv ansvaret fra pletten, men blev læst at Stole Dimitrievski i Rayo-målet, som sprang til højre og reddede Depays straffespark.

Dybt inde i tillægstiden fik stortalentet Gavi chancen efter et indlæg, som han dog fik styret ned i jorden og over mål.

Dermed løb Vallecano med sejren, mens Ronald Koemans sæde nok engang blev varmere. 

44 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0