2/7 2020

Eskesen: Vanvittigt nervepirrende på tribunen

Julius Eskesen var ikke helt enig i sin udvisning i pokalfinalen, og han sad med nerverne uden på tøjet på tribunen.

Julius Eskesen var ikke helt enig i sin udvisning i pokalfinalen, og han sad med nerverne uden på tøjet på tribunen.

Der var drama for alle pengene, da SønderjyskE onsdag aften slog AaB med 2-0 i finalen af Sydbank Pokalen, og en af hovedpersonerne i det drama blev unge Julius Eskesen.

Efter 65 minutter modtog han sit andet gule kort, da dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt mente, at han filmede.

- Jeg prøvede ikke på nogen måde at filme. Jeg forsøgte at trække mig, for ellers ramte han mig rimeligt hårdt. Så rejste jeg mig op igen og tænkte, at det var fair nok, at der ikke var frispark, men så var vi også videre. Kortene sad lidt løst på ham. Især de gule kort.

- Jeg tænkte godt, at han kunne dømme den, men jeg føler også bare, at jeg forsøgte at trække mig fra en duel. Så da han hev det op, tænkte jeg bare: fuck mig! Nu skulle de bare fighte den hjem, siger Julius Eskesen til bold.dk og tilføjer:

- Det er selvfølgelig mega frustrerende. Men en fodboldkarriere er op og end. Det må man også sige, at det var for mig.

Den 21-årige fynbo kunne så se resten af kampen fra tribunen, og det var ikke en udpræget behagelig oplevelse, fortæller han.

- Det var helt vanvittigt nervepirrende ude på tribunen. 

- Jeg havde det mega dårligt. Men hvis der er noget vi kan, så er det at forsvare den hjem. Så jeg troede selvfølgelig på det, siger Julius Eskesen, som kun har ros til overs for sine holdkammeraters indsats:

- Det var vanvittigt godt. De arbejdede helt sindssygt. Det var en fornøjelse. Også dem der kom ind fra bænken. De viste nye sider af sig selv, som de måske ikke havde vist før. Det var bare for fedt.

Mere afdæmpet er han i beskrivelsen af sin egen indsats indtil det røde kort.

- Det var ikke noget specielt. Jeg synes ikke, at det var prangende. Der var nogle gode aktioner og nogle dårlige. Det lægger jeg ikke så meget i. Det handler bare om stabilitet og om at se fremad hele tiden. Jeg har en stor tro på klubben og mig selv, siger Julius Eskesen

Julius Eskesen kan nu se frem til karantæne i SønderjyskE's vigtige hjemmekamp mod hans tidligere klub OB på lørdag i 3F Superligaen.

Læs også

Claus T. vil have stadionregler indskærpet

Glen: Aldrig nogensinde drømt om titlen nu

44 AaB-fans anholdt efter pokalfinale

Spændt pokalhelt: Stort at komme i Europa

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0