2. division
9/2 2023 07:30Esbjerg afviste Superliga-bud på profil: All in på oprykning
Esbjerg-direktør Jens Hammer fortæller til bold.dk, at klubben blandt andet valgte afviste at sælge Mads Larsen for at gå all in på oprykning til sommer.
Esbjerg-direktør Jens Hammer fortæller til bold.dk, at klubben blandt andet valgte afviste at sælge Mads Larsen for at gå all in på oprykning til sommer.
Mads Larsen er trods stor interesse fra 3F Superligaen stadig at finde i Esbjerg.
bold.dk kunne kort før transfervinduets lukkedag fortælle, at både Silkeborg og Lyngby jagtede den 21-årige midtbanespiller, der trods sin unge alder har masser af ledelseserfaring grundet sin status som anfører i Esbjerg. Læs mere om det her.
Vil du se fodbold live på bold.dk?
bold.dk arbejder på at sende alle kampe live fra den danske 2. og 3. division gratis for alle vores brugere.
Har du interesse i at se divisionsfodbold live på bold.dk?
Indtast din mail, og få besked, når vi er klar til kamp.
Vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik
For nylig bekræftede Lyngby-træner Freyr Alexandersson til bold.dk, at de kongeblå forsøgte at hente Larsen, der dog endte med at blive i det vestjyske, eftersom Esbjerg afviste de forskellige bud. Læs mere om det her.
Over for bold.dk forklarer Esbjerg-direktøren Jens Hammer, hvorfor vestjyderne i sidste ende valgte at holde på midtbaneprofilen.
- Hvis vi skal sige farvel til Mads, så skal vi føle os godt kompenseret, men det har også noget at gøre med timingen. Det var til allersidst i transfervinduet, at buddene kom, og det gjorde det svært for os at få en erstatning ind.
- Sådan er verden nogen gange, og der er jo heller ikke nogen tvivl om, at hvis der havde været et rigtig flot og godt bud, så havde vi takket ja. Det havde vi også aftalt med Mads. Men det synes vi altså ikke, at der var i den her omgang, siger Hammer til bold.dk.
Var der et bud, der var tæt på at matche jeres krav?
- Det vil jeg helst ikke kommentere for meget på, men jeg kan sige det sådan, at vi vejede buddene og fandt dem for lette til, at vi ville sælge, fastslår Esbjerg-direktøren.
Stor signalværdi
At Esbjerg vælger at sige nej til bud på Mads Larsen, bør ifølge Jens Hammer ses som et tydeligt signal om, at klubben vil gøre alt for at rykke op i NordicBet Ligaen til sommer.
- Jeg synes, det er vigtigt at få med, at det er flot af vores bestyrelse, at de - i en svær økonomisk tid, som Esbjerg befinder sig i i 2. division - har is i maven til at sige nej til et tilbud på en af vores allerbedste spillere, fordi de også mener, at det vil gå ud over vores muligheder for at rykke op til sommer.
- Det er et stærkt statement at sende til truppen og trænerne, at vi går altså all in på at give dem de bedste forudsætninger for at rykke op til sommer.
Hvordan har Mads Larsen tacklet situationen?
- Vi har været i tæt dialog med Mads omkring det her.
- Han sagde tidligt i forløbet, at hvis det endte med, at han var i EfB efter transfervinduet, så knokler han stadig på til daglig og forsøger at være med til at sætte en standard i træning og til kamp, afslutter Jens Hammer.
Mads Larsen har kontrakt med Esbjerg til sommeren 2025.
Esbjerg ligger i skrivende stund på andenpladsen i 2. division med 36 point efter 16 kampe.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar