2/6 2022

Eriksen udskyder snak om klubfremtid

Christian Eriksen ville ikke forholde sig til sin kontraktsituation og klubfremtid før fredagens landskamp mod Frankrig. Det kan jeg gøre senere, siger han.

Christian Eriksen ville ikke forholde sig til sin kontraktsituation og klubfremtid før fredagens landskamp mod Frankrig. Det kan jeg gøre senere, siger han.

Hvor skal Christian Eriksen spille i næste sæson?

Det spørgsmål stiller mange sig selv i disse uger, da danskeren har kontraktudløb i Brentford og er sat i forbindelse med en række andre klubber.

Eriksen fortalte for nylig, at han har en idé om, hvor han skal hen, men på torsdagens pressemøde forud for Danmarks kamp mod Frankrig fredag aften, ville Eriksen ikke give nogen opdatering på situationen.

- Det her er ikke det rette tidspunkt at snakke om rygter. Vi er her for at spille en vigtig landskamp, så min kontrakt og klubfremtid vil være noget, jeg kan svare på senere, siger Eriksen.

På det franske pressemøde lidt tidligere på dagen sagde Eriksens tidligere holdkammerat fra Tottenham Hugo Lloris, at Eriksen er tilbage på sit topniveau.

- Det er jeg da glad for, at han synes, siger Eriksen med et smil.

- Jeg har altid haft et rigtig fint forhold til Hugo, som jeg spillede sammen med i mange år. Det er en god keeper, og jeg har fuld respekt for, hvad han har vundet med holdet og gjort i alle de store kampe.

Danmark og Frankrig tørner sammen i Nations League klokken 20.45 fredag aften på Stade de France i Paris, hvor bold.dk naturligvis er på plads.

Læs også

Kæk Eriksen: Derfor Kjær er i lejren hele tiden

Eriksen imponerer Lloris: Blandt de bedste

Eriksen har en ide: Ikke bestemt mig helt

Frank vil overtale Eriksen: Får kram og kys

Eriksen bekræfter: Jeg har tilbud fra flere

9 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0