15/5 2022

Eriksen om fremtiden: Vil gerne spille CL

Christian Eriksen har et svært valg foran sig, når han skal vælge den klub, som han skal spille i efter sommerferien. 

Christian Eriksen har et svært valg foran sig, når han skal vælge den klub, som han skal spille i efter sommerferien. 

Premier League

22. runde
lørdag 15:00

BRE

vs

SOU

Christian Eriksen har mange ting at tænke over for tiden. 

Danskeren skal spille sæsonen færdig i Brentford, og så skal han også snart bestemme sig for, hvor han skal spille i næste sæson. 

Eriksens kontrakt med Brentford udløber nemlig efter denne sæson, og danskeren har afsløret, at han allerede har fået kontrakttilbud fra flere forskellige klubber. 

Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvor han ender henne. For det første skal det være et sted, hvor familien trives, og så betyder Champions League-fodbold også noget.

Det fortæller Eriksen i et interview med TV3 Sport. 

- Der er ikke noget, der er besluttet endnu. Det skal være et sted, der passer mig og min familie godt. Det kommer an på, hvordan det hele kommer til at spille sammen. 

- Der er ikke rigtig noget, jeg foretrækker. Vi ser, hvad der kommer, og så træffer vi beslutningen derefter. 

- Champions League-fodbold betyder også noget for min beslutning. Hvis man kigger på den sportslige del, så vil jeg meget gerne spille Champions League igen. Jeg ved, hvor sjovt det er. Men i sidste ende er det ikke altafgørende, fortæller Christian Eriksen til TV3 Sport. 

Se interview-bidden med Eriksen i klippet øverst i artiklen. 

Eriksen og Brentford skal i aktion igen søndag, hvor de møder Everton. 

Læs også

Eriksen bekræfter: Jeg har tilbud fra flere

Brentford-anfører: Alle vil have Eriksen bliver

Frank: Eriksen bliver ikke på grund af pengene

13 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0