Premier League
15/5 2022 11:18Eriksen bekræfter: Jeg har tilbud fra flere
Det har længe været spekulationer om, hvor Christian Eriksen skal spille i næste sæson. Eriksen fortæller nu, at han har tilbud fra flere, og at han overvejer sine muligheder.
Det har længe været spekulationer om, hvor Christian Eriksen skal spille i næste sæson. Eriksen fortæller nu, at han har tilbud fra flere, og at han overvejer sine muligheder.
Christian Eriksen har spillet godt siden sit comeback til fodbold.
Eriksens kontrakt med Brentford gælder kun til og med denne sæson, så den danske landsholdsspiller kan frit vælge klub til næste sæson.
Over for TV3 Sport bekræfter Christian Eriksen, at han allerede har fået flere tilbud, som han er i gang med at overveje.
- Jeg tror ikke, at der er nogle fodboldspillere, der bare kan vælge og vrage mellem klubber, for der er mange kriterier, der spiller ind. Der er også mange klubber, der skal se ens vej, før det sker.
- Jeg har fået tilbud, og jeg har fået forskellige muligheder, som vi selvfølgelig overvejer, og så træffer vi en beslutning derudfra, fortæller Christian Eriksen til TV3 Sport.
Se interviewet med Christian Eriksen i klippet ovenfor.
Christian Eriksen og Brentford har stadig to kampe tilbage i Premier League i denne sæson, hvor de skal møde Everton og Leeds.
20 kommentarer
Det tror jeg personligt ikke, han er klar til. Det er selvfølgelig gætværk, men man skal nok ikke undervurdere hans sportslige ambitioner.
Min fornemmelse er, at eksperter og andre der observerer udefra måske lægger lidt for meget vægt på tryghed, feel good omkring danskerklub osv. Eriksen vil spille med hvor det er rigtigt sjovt, fordi han ved, at han kan.