VM
30/11 2022 09:46Er Anis Slimane klar til næste skridt? - han er stadig i en læringsproces
bold.dk spurgte Tunesiens landstræner, Jalel Kadri, om Anis Ben Slimane er klar til at tage et skridt op fra Brøndby. Her svarede landstræneren, at den danskfødte tuneser stadig er inde i en læringsproces.
bold.dk spurgte Tunesiens landstræner, Jalel Kadri, om Anis Ben Slimane er klar til at tage et skridt op fra Brøndby. Her svarede landstræneren, at den danskfødte tuneser stadig er inde i en læringsproces.
Anis Ben Slimane har gennem flere sæsoner imponeret hos Brøndby IF, hvor det både er blevet til et dansk mesterskab og europæiske kampe.
Nu er Slimane dog endt på en højere hylde for en stund, da han i denne tid er sammen med det tunesiske landshold, som har muligheden for at spille sig videre til ottendedelsfinalen med en storsejr over Frankrig onsdag.
Her får Slimane endnu engang muligheden for at vise sig frem på den store scene, som kan ende med at gøre mulige interesserede købere mere klog på, om den danskfødte tuneser skal hentes i løbet af det kommende transfervindue.
På Tunesiens pressemøde forud for opgøret mod Frankrig spurgte bold.dk landstræner Jalel Kadri, om Slimane er klar til at tage det næste skridt i sin karriere.
- Han spiller med stor selvtillid, eftersom han har leveret flere gode præstationer. Men han er stadig i læringsprocessen, så han bliver nødt til at tage det skridt for skridt, så han kan sætte sit aftryk.
- Han er dog en meget effektiv spiller, så han er virkelig en, som vi stoler på her på landsholdet, lyder det fra Jalel Kadri til bold.dk.
Indtil videre er det blevet til 67 minutter på banen ved VM for 21-årige Anis Ben Slimane, som kom i opgøret mod Danmark.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar