Betrideildin
16/5 2022 13:04Engstrøm fyret efter fire måneder på Færøerne
Danske Kim Engstrøm stopper i HB Torshavn efter kun cirka fire måneder i jobbet.
Danske Kim Engstrøm stopper i HB Torshavn efter kun cirka fire måneder i jobbet.
I midten af januar meddelte OB, at U19-træner Kim Engstrøm skiftede til HB Torshavn som cheftræner, men parternes samarbejde er allerede stoppet igen.
Mandag meddeler Torshavn på Facebook, at man tager afsked med Engstrøm grundet svigtende resultater.
HB Torshavn ligger på fjerdepladsen i den bedste færøske række med 16 point for 10 kampe.
Det er 14 færre end topholdet KI Klaksvik, der har gjort rent bord og topper tabellen med 30 point.
42-årige Engstrøm skrev under på en treårig kontrakt, men han forlader altså klubben længe før det.
1 kommentar