
EM
3/7 2021 11:21EM-bold: DK er favoritter og skal slå Tjekkiet
Martin Vingaard vurderer, at Danmark har klassen til at sende Tjekkiet ud af EM. Det siger han i podcasten 'EM-bold'.
Martin Vingaard vurderer, at Danmark har klassen til at sende Tjekkiet ud af EM. Det siger han i podcasten 'EM-bold'.
Lørdag aften spiller det danske landshold EM-kvartfinale, når holdet møder Tjekkiet i Baku.
Danmark er favoritter til opgøret, og den favoritværdighed bør holdet også have klassen til at lave op til.
Det vurderer Martin Vingaard, som er en af dagens gæster i lørdagens udgave af bold.dk's podcast 'EM-bold'.
- Jeg synes, vi er favoritter og skal gå videre; dog ikke på samme overbevisende måde som mod Wales.
- Det havde været en kæmpe skuffelse, hvis vi ikke havde slået Wales ud, men nu rammer vi et hold, der lige som os er i form og også har mere at skyde med individuelt og som hold, hvor Bale jo nærmest skulle lave tre for Wales, hvis de skulle slå os ud.
- Så vi er stadig favoritter, men knap så meget som mod Wales, siger Vingaard og bakkes op af Jan Kristiansen:
- Der er ikke mange tjekker, jeg ville bytte med i forhold til vores trup, og det håber og tror jeg også, at vi viser i kampen i aften.
- Vi skal selvfølgelig have respekt for dem og et ekstra øje på Schick og Soucek, men vi har så meget kvalitet i de kæder, hvor de spiller. AC, Kjær og Vestergaard skal nok holde styr nå Schick, og Pierre-Emile kender jo Soucek, fra det engelske, og jeg er overbevist om, at vi har mest kvalitet, siger Kristiansen.
Kampen spilles klokken 18.00 dansk tid. Den kan ses på DR 1 og følges live her på bold.dk.
Du kan finde podcasten EM-bold, der er sponseret af MobilePay og Samsung TV, på Spotify, Apple Podcasts, og hvor du ellers lytter til podcasts.
4 kommentarer
Det var præcis det finnerne gjorde mod danskerne i den første kamp, og Danmark var bestemt ikke sprudlende op til Eriksen-tragedien. Åge Hareide har helt ret i, at det danske fodboldlandshold mere end det norske og svenske, er et udpræget "humørhold" og griber frustrationerne ind på holdet, er Tjekkiet ikke chanceløse mod danskerne.
Vi skal være på vagt, så har vi en god chance. Og for alt i verden ikke få en dum udvisning!
Vi får dog aldrig en bedre chance for at vinde en slutrunde en denne, dog bekymrende at Italien virker til at Østrigkampen kun var en svipser.
Men kom så Danmark