8/2 2023

Efter én dag i engelsk klub: Voldtægtsdømt spiller smidt ud igen

Den engelske klub Radcliffe FC bekræfter, at den tidligere voldtægtsdømte skotte David Goodwillie har forladt klubben efter en dag.

Den engelske klub Radcliffe FC bekræfter, at den tidligere voldtægtsdømte skotte David Goodwillie har forladt klubben efter en dag.

I starten af 2022 skilte den skotske klub Raith Rovers sig af med David Goodwillie, efter at klubben var endt i et stormvejr, hvor kvindelige ansatte sagde op og sponsorere trak sig.

Den skotske angriber spillede i 2011 i Dundee United, og her blev han anklaget for voldtægt af en kvinde sammen med sin holdkammerat David Robertson.

I første omgang blev han ikke dømt på grund af manglende beviser, men i 2016 kom sagen for civilretten, hvor han blev dømt til at betale kvinden erstatning på cirka 900.000 kroner.

Goodwillie har været uden klub siden starten af 2022, men tirsdag aften var han lige pludselig at finde i startopstillingen hos Radcliffe FC, der spiller i den syvendebedste række i England.

Her scorede den 33-årige angriber et hattrick i en sejr på 4-2 over Belper Town. 

Klubben har dog onsdag bekræftet, at Goodwillie allerede er fortid igen.

- Vi kan bekræfte, at David Goodwillie har forladt klubben.

- Som klub har vi altid givet nye chancer, og vi har været en del af mange spillere og medarbejderes rehabilitering. Vi har altid givet folk en chance for at forbedre deres liv og givet støtte i deres bestræbelser.

- Da klubben blev præsenteret for David Goodwillie, blev den samme logik anvendt, men i dette tilfælde er det klart, at det var et væsentligt fejltrin, og vores undersøgelser burde have været af en meget højere standard.

- Vi kan stå inde for, at alle de mennesker i klubben, der var involveret i tilgangen af spilleren. De gjorde det ud fra ønsket om at gøre en god ting for en person med en ganske plettet fortid, som vi har gjort med succes før, men dette var for langt at gå.

- Skiftet skete meget hurtigt, og vi fik godkendelse givet ekstremt sent inden kampstart, hvilket efterlod os i en position, hvor vores frivillige ikke var i stand til at frigive detaljer, før startopstillingen blev produceret. Det var beklageligt også uundgåeligt.

- Vi har altid stræbt efter at være en kilde til stolthed for vores by med gode og ærlige hensigter, og vi synes, vi har haft en betydelig positiv indflydelse for vores by i løbet af de sidste seks år både på og uden for banen, og vi undskylder oprigtigt til alle.  Det var en fejl, der aldrig vil ske igen, skriver klubbens hjemmeside.

David Goodwillie har tidligere været i klubber som Blackburn, Blackpool, Crystal Palace og Plymouth. Han står noteret for tre landskampe for Skotland.

Læs også

Raith hentede voldtægtsdømt spiller: En fejl

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0