3F Superliga
31/1 2023 06:30Duelund kunne ikke vende tilbage til Kiev: Har enorm empati for Ukraine
Mikkel Duelund kunne ikke vende tilbage til Dynamo Kiev i Ukraine grundet de nuværende omstændighed, og derfor passer det godt med returen til AGF på både et sportsligt og følelsesmæssigt niveau.
Mikkel Duelund kunne ikke vende tilbage til Dynamo Kiev i Ukraine grundet de nuværende omstændighed, og derfor passer det godt med returen til AGF på både et sportsligt og følelsesmæssigt niveau.
Mikkel Duelund har skiftet den hollandske Æresdivision ud med den danske Superliga, da han frem til sommer skal sparke AGF til succes.
De har nemlig sikret midtbaneprofilen på en lejeaftale frem til sommer, hvor kontrakten med Dynamo Kiev udløber.
Det er derfor kun en aftale på et halvt år, og det var det eneste, som parterne kunne blive enige om på nuværende tidspunkt.
Det fortæller Mikkel Duelund i et interview med bold.dk, hvor han sætter ord på sine overvejelser om skiftet til Aarhus, hvor den nuværende krig i Ukraine har haft en rolle.
- Jeg kunne selvfølgelig ikke vende tilbage til Ukraine, så jeg har det sidste stykke tid kigget på, hvad der kunne lade sig gøre.
- Jeg har enorm empati for situationen i Ukraine, og jeg følger selvfølgelig meget med. Men der er også noget personligt, som skal være på plads, og det er ikke muligt for mig at tage tilbage dertil nu.
- Jeg har jo en gravid kæreste, så det hele passer nu med, at AGF både sportsligt og følelsesmæssigt er næste stop, siger Mikkel Duelund.
Den korte aftale kan dog på et senere tidspunkt blive en længere en af slagsen, da Duelund sagtens kan se sig selv blive fast inventar i Smilets By.
- Jeg håber, at det her samarbejde med AGF bliver længere. Der var ikke mulighed for andet end denne aftale, men så må vi tage den igen til sommer. Men perspektivet i den nuværende aftale er et længere samarbejde.
Har du stadig ambitioner om udlandet?
- Selvfølgelig, men der er fokus Ikke lige nu. Fokus er på AGF, hvor jeg skal gøre en god figur og hjælpe holdet. Så må vi tage det andet på et senere tidspunkt, lyder det fra Mikkel Duelund til bold.dk.
25-årige Mikkel Duelund har været ude i Europa siden 2018, hvor Dynamo Kyiv købte ham hos FC Midtjylland.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar