5/3 2021

DS-klub snupper tidligere RFC- og AGF-talent

Danmarksserie-klubben Silkeborg KFUM henter Sune Balle i 2. divisionsklubben VSK Aarhus. Forsvarsspilleren har tidligere været en del af AGF og Randers FC. 

Danmarksserie-klubben Silkeborg KFUM henter Sune Balle i 2. divisionsklubben VSK Aarhus. Forsvarsspilleren har tidligere været en del af AGF og Randers FC. 

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk. 

Silkeborg KFUM er ved at gøre sig klar til nogle spændende forårskampe i Danmarksserien, hvor holdet er placeret lunt i svinget på en andenplads i Danmarksserien Pulje 4 med 21 point efter ni kampe.

Nu henter Silkeborg KFUM endnu en spiller, der har spillet i AGF.

20-årige Sune Balle siger til LigaBold.dk, at han er ny spiller i Silkeborg KFUM. I efteråret spillede han for 2. divisionsklubben VSK Aarhus, som han skiftede til fra AGF. Han glæder sig til at blive en del af Silkeborg KFUM.

- Jeg kan rigtig godt lide deres vision for deres projekt og fremtid. Det lyder som en spændende rejse, som de går ind i. Derudover kunne jeg godt tænke mig at komme væk fra VSK, da jeg ikke fik så mange spilleminutter i efteråret. 

- Jeg tænker, at der kommer mere spilletid i Silkeborg KFUM, så det er den korte historie, siger Sune Balle til LigaBold.dk.

I VSK Aarhus blev det kun til få kampe for Balle i efteråret, og det skuffede ham.

- Jeg er superskuffet, men jeg skulle til at vænne mig til pladsen på højre back, og det fungerede bare ikke for mig. I KFUM kan jeg heldigvis komme til at spille i midterforsvaret, som er min oprindelige plads.

Lært meget i Randers og AGF

Sune Balle har tidligere været en del af både Randers FC og AGF, hvor han har spillet på de to holds ungdoms- og reservehold. Det har givet ham god læring.

- Det har givet mig supermeget at være en del af Randers og AGF. Jeg har fået masser af hård på brystet, og jeg har været inde omkring førsteholdet hos begge klubber.

- Jeg blev så sendt videre i systemet, og jeg ved, hvad det kræver at blive professionel fodboldspiller efter at have været i Randers og AGF, siger Balle, der føler, at han var tæt på at få minutter for førsteholdet hos både Randers og AGF.

Har store ambitioner

Kontakten til Silkeborg KFUM opstod igennem Silkeborg KFUM-træner Thomas Loft, der har været træner for Balle i Randers. Træneren tog kontakt til forsvareren i den forgangne uge, og nu er skiftet kommet på plads. Det glæder Balle, at han bliver genforenet med Loft.

- Det bliver fantastisk. Han har en spillestil, så mit forsvarsspil kan komme rigtig godt til udtryk, som er meget fremadrettet og aggressivt.

Forsvareren mener, at han har række forcer, som han vil kunne bidrage med i Silkeborg KFUM.

- Jeg er en aggressiv, fremadrettet forsvarspiller, som er god med bolden, og så er jeg taktisk klog i forsvarsspillet.

Silkeborg KFUM har store ambitioner, og det er også en af grundene til, at Balle netop valgte Danmarksserie-klubben. Han havde første træning med klubben torsdag, og han har fået et rigtig godt indtryk af sine nye holdkammerater.

- Der er et rigtig højt eliteniveau i forhold til, at spillerne er så unge. Jeg tror helt sikkert, at vi kommer til at tage Danmarksserien med storm og komme op i 2. division og give dem en kæmpe overraskelse.

Sune Balle er kun 20 år, men har har stor mod på fremtiden, og den unge forsvarer har også store ambitioner for fodboldkarrieren.

- Jeg har stadig rigtig høje ambitioner, hvis det ikke er Superligaen, så er det udlandet, siger Sune Balle til LigaBold.dk.

Sune Balle har i denne sæson fået tre kampe for VSK Aarhus i 2. division. Ifølge transfermarkt blev Balle noteret for 55 kampe samlet på AGF's U19-hold og reserveholdet samt Randers FC's ditto.

Læs også

DS-klub henter 19-årig midtbanespiller i AGF

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0