12/1 2021

DS-klub henter 19-årig midtbanespiller i AGF

19-årige Nikolaj Sauer er ny spiller i Danmarksserie-klubben Silkeborg KFUM. Han skifter til klubben fra AGF. 

19-årige Nikolaj Sauer er ny spiller i Danmarksserie-klubben Silkeborg KFUM. Han skifter til klubben fra AGF. 

3. Division

14. runde
søndag 13:00

YBO

vs

ROS

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk. 

Silkeborg KFUM skal i foråret kæmpe om en plads i næste sæsons 2. division, og nu har Danmarksserie-klubben sikret sig en forstærkning i form af 19-årige Nikolaj Sauer, der kommer til klubben fra AGF. Midtbanespilleren har i denne sæson spillet på AGF's U19-hold.

Nikolaj Sauer siger til LigaBold.dk, at han glæder sig meget til at komme i gang i klubben, og her bliver det et gensyn med Silkeborg KFUM-træner Thomas Loft fra Sauers tid i Silkeborg IF.

- Jeg har valgt at skifte til KFUM (Silkeborg KFUM, red.), fordi projektet lyder utroligt spændende med Holger (Holger Kristiansen, red.) i spidsen for det. 

- Derudover kender jeg træneren Thomas (Silkeborg KFUM-træner Thomas Loft, red.) rigtig godt, og så kender jeg mange af spillerne, fra den gang jeg spillede i Silkeborg IF. Jeg tænker bare, at det er på tide at spille noget seniorfodbold, siger Nikolaj Sauer til LigaBold.dk.

Han fremhæver kendskabet til Silkeborg KFUM-træneren som en af de primære årsager til, at han netop har sagt ja til Danmarksserie-klubben.

- En af grundene til, at jeg overhovedet er skiftet til Silkeborg KFUM er på grund af Thomas (Thomas Loft, red.). Vi har det rigtig godt sammen, og vi forstår hinanden og har den samme spillestil, så jeg tror, at det vil være rigtig godt for mig.

Havde flere tilbud

I denne sæson har Nikolaj Sauer spillet 11 kampe i U19-ligaen for AGF, og det var meningen, at han skulle træne med førsteholdet i foråret, fortæller han. Midtbanespilleren trængte dog til at spille noget fast seniorfodbold allerede her i foråret.

- Jeg skulle egentlig være startet op i AGF sammen med min lillebror (Mathias Sauer, red.), men jeg følte bare, at der skete en masse, og så tænkte jeg, at det var på tide at få en ny start og komme i gang med det samme. Det er svært at komme på holdet i AGF.

Havde du flere klubber at vælge imellem, da du valgte Silkeborg KFUM?

- Ja, jeg havde mange tilbud også fra højere rangerede klubber, men jeg synes, at det her var det rigtige, siger Nikolaj Sauer og pointerer, at der var tale om 1. og 2. divisionsklubber.

Nikolaj Sauer ser sig selv som en bevægelig midtbanespiller med gode lederegenskaber, og det glæder han sig til at vise frem i Silkeborg KFUM.

- Jeg tror, at jeg vil passe rigtig godt ind i forhold til den energi, som jeg bringer på banen. Generelt bare mit spil, og jeg synes, at jeg er en rigtig god leder på banen. Jeg skal nok dog ind i det først, men jeg bidrager meget med bolden, er dynamisk, og så kommer jeg frem og scorer mål.

Midtbanespilleren har spillet i AGF over to omgange. I februar 2018 skiftede han væk fra AGF til Silkeborg IF, men i maj 2019 hentede Aarhus-klubben ham tilbage. Han ser tilbage på tiden i AGF med stor glæde.

- Det var en utrolig lærerig tid, og jeg synes, at jeg var omkring nogle rigtig gode mennesker. Jeg havde nogle dygtige trænere, og vi havde generelt et rigtig godt træningsmiljø, så jeg var utrolig glad for, at jeg kom tilbage til AGF.

Vil gerne opdages

Nikolaj Sauer har som stort mål at vise sig frem, så han kan prøve sig af i højere rangerede klubber på sigt.

- Min ambition er for det første at komme på Silkeborg KFUM-holdet, som jeg også regner med. Så regner jeg med, at vi rykker op i hvert fald til sommer. 

- Så ved jeg ikke, om man kan tage det så langt som til 1. division, men ellers er det at blive opdaget af nogle af Superliga-klubberne, som jeg også tror på, hvis jeg bare spiller mit spil, siger Nikolaj Sauer til LigaBold.dk, der om sommeren træner med flere Serie A-spillere samt Mario Balotelli, som billedet i artiklen vidner om.

Silkeborg KFUM træner ikke i øjeblikket grundet forsamlingsforbuddet på fem personer, og derfor holder spillerne sig i gang med løbetræning.

Nikolaj Sauer har udover tiden i AGF og Silkeborg IF også tidligere været på ungdomshold i Randers FC. Silkeborg KFUM indtager andenpladsen i Danmarksserien Pulje 4.

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0