22/1 2022

Dortmund vandt topopgør mod Hoffenheim

Dortmund vandt lørdag 3-2, da man gæstede Hoffenheim i toppen af Bundesligaen. Haaland scorede og måtte senere gå ud med en skade.

Dortmund vandt lørdag 3-2, da man gæstede Hoffenheim i toppen af Bundesligaen. Haaland scorede og måtte senere gå ud med en skade.

Bundesliga

20. runde
FT

HOF

2 - 3

DOR

6'
0 1
Erling Haaland
Mål
45'
1 1
Andrej Kramaric
Mål
58'
1 2
Marco Reus
Mål
66'
1 3
David Raum
Selvmål
77'
2 3
Georginio Rutter
Mål

Der var topopgør i Bundesligaen lørdag eftermiddag, da Hoffenheim tog imod Dortmund

Gæsterne skulle gerne bruge tre point for at holde snor i Bayern München på rækkens førsteplads, men det var ikke en let opgave der ventede Marco Roses mandskab.

Hoffenheim, med Jacob Bruun Larsen på bænken, havde tabt den seneste liga-kamp, men var ubesejrede i de forgående syv.

Kampen var blot seks minutter gammel, da det norske fænomen Erling Braut Haaland, blev sat op til en let scoring. Et flot gennemspillet angreb landede hos Donyell Malen i venstresiden, og han fandt Haaland med tværaflevering, som sendte udeholdet sikkert i front.

Efter 23 minutter var hjemmeholdets Chris Richards tæt på en udligning, da han headede et hjørnespark på overliggeren, men Dortmund slap med skrækken.

Det gjorde de dog ikke i første halvlegs overtid.

Et indlæg fra højresiden fandt en helt fri Andrej Kramaric i feltet, og så kunne kroaten sende bolden i mål med en kontrolleret inderside til pausestillingen 1-1.

Anden halvleg var blot to minutter gammel, da Hoffenheim og Georginio Rutter var tæt på 2-1-målet, men afslutningen gik tæt forbi stolpen.

Efter 55 minutter ville Dortmund have et straffespark, men trods et VAR-gennemsyn blev der ikke peget på pletten. Det skulle dog vise sig heller ikke at være nødvendigt.

Tre minutter senere lå bolden nemlig i Hoffenheim-nettet.

Marco Reus løb dybt for gæsterne, og endnu engang var Malen i omlæggerens rolle, da han fandt kaptajnen med en dybdeaflevering, der dog burde være opsnappet af forsvaret. Reus svigtede ikke og sendte Dortmund i front.

Otte minutter senere blev ondt værre, da Hoffenheims David Raum sendte bolden i eget net efter et fladt indlæg fra udeholdet.

Erling Braut Haaland måtte udgå, da han fik problemer med sin lyske midt i anden halvleg.

Der kom dog spænding tilbage i opgøret med 13 minutter tilbage af den ordinære spilletid.

En flot aflevering sendte Munas Dabbur alene igennem mod mål, og her svigtede angriberen ikke, da han reducerede til 2-3.

Med syv minutter tilbage af kampen kom Jacob Bruun Larsen på banen for hjemmeholdet, og med ét minut tilbage af den ordinære spilletid var han tæt på at sætte det udlignende mål op.

Den danske offensivspiller fandt en medspiller med et fint indlæg, og bolden endte hos Sebastian Rudy, som dog kunne se sin afslutning gå tæt forbi stolpen.

Ind ville bolden ikke, og det endte derfor med en 3-2-sejr til Dortmund, der nu er tre point efter Bayern München, som dog først spiller søndag.

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0