26/11 2022

Deschamps roser Dembele: Handler ikke om forløsning

Didier Deschamps hylder Ousmane Dembele, som er tilbage på det franske landshold og gør det glimrende for tiden. 

Didier Deschamps hylder Ousmane Dembele, som er tilbage på det franske landshold og gør det glimrende for tiden. 

Ousmane Dembele startede inde og gjorde en god figur, da Frankrig slog Australien med 4-1 i VM-premieren. 

Kantspilleren har de seneste år været meget ude af holdet på grund af skader og formdyk, men nu er Barcelona-spilleren tilbage og i storform.

Det glæder landstræner Didier Deschamps, som er imponeret af Dembele, men afviser, at det for kantspilleren handler om endelig at slå igennem på holdet.

- Ousmane var også en del af det succesfulde hold i 2018, så nej, det handler ikke om forløsning for ham, siger Deschamps. 

- Han har haft nogle år med store nedture med alvorlige skader, men han er i en bedre forfatning nu, mere moden, men stadig med det samme glade smil. 

- Han spiller i en meget krævende klub, og det gør ham kun endnu bedre. Han har altid været i stand til at skabe problemer for modstanderen med sin hurtighed. 

- Han var meget glad for at starte inde, og han gjorde det godt, men han skal forsøge at blive så effektiv, som det overhovedet er muligt.

- Jeg har sagt til ham, at der er nogle ting, han kan gøre bedre, og det har han gjort. Men med bolden på fødderne er han fantastisk vigtig for holdet.

- Han ved udmærket godt, hvad jeg forventer af ham, og det gælder både i forsvaret og angrebet, siger Deschamps.

25-årige Dembele har spillet 29 A-landskampe og scoret fire mål. 

Læs også

Hjulmand hylder Mbappé: Han kan ikke holdes nede

Hjulmand afviser Lloris-påstand: Ikke drænet af OneLove-debat

Frankrig vil tage revanche: DK-kampe har været et wake up-call

Varane er helt klar til DK - Real-midt kan starte som back

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0