25/11 2022

De Jong om uafgjort mod Ecuador: Et wake-up call

Holland skal være glade for uafgjort, men skuffede over præstationen mod Ecuador. De har nemlig kvaliteten til at være meget bedre, mener Frenkie de Jong.

Holland skal være glade for uafgjort, men skuffede over præstationen mod Ecuador. De har nemlig kvaliteten til at være meget bedre, mener Frenkie de Jong.

VM Gruppe A

2. runde
FT

HOL

1 - 1

ECU

6'
1 0
Cody Gakpo
Mål
49'
1 1
Enner Valencia
Mål

Holland var forhåndsfavoritter til kampen mod Ecuador, men efter 90 minutters spilletid plus det løse var det sydamerikanere, der kunne være mest tilfredse med deres indsats.

Louis van Gaals midtbanegeneral, Frenkie de Jong, var også en skuffet mand, da han snakkede med mediet NOS kort tid efter kampens sidste fløjt.

- Af de to hold skal vi være de mest tilfredse med uafgjort. Jeg synes ikke vi var gode. Vi var især meget sjuskede med bolden - endnu mere sjuskede end mod Senegal.

- Vi kan ikke rigtig se, hvor den frie mand er, og hvordan vi får bolden derhen. Det tror jeg, vi kan gøre meget bedre. Det viste vi før VM mod gode modstandere, sagde den 25-årige Barcelona-spiller til NOS.

De Jong mener dog ikke, at resultatet vil have en negativ effekt på Hollands landshold. Tværtimod.

- Dette er et godt wake-up call for os. Vi vil arbejde med det og analysere det. Vi har bestemt kvaliteten.

- Målet forbliver uændret, selvom du får et tilbageslag. I dag var en meget dårlig kamp for os mod et godt hold, for Ecuador er et svært hold at slå.

- Det positive er, at vi stadig formår at få remis, og at vi bliver ved, men i boldbesiddelsen kan vi forbedre os meget. Den kvalitet har vi.

Holland kan sikre sig avancement på tirsdag, når det møder værtsnationen Qatar, der ikke længere har noget at spille for takket være Holland og Ecuadors uafgjorte kamp.

Læs også

Berghuis efter remis: Ecuador var bedst

Depay fik 45 minutter: Følte ikke mit spil fungerede

Skuffet Van Gaal: Ecuador vandt alle duellerne

Holland og Ecuador delte - Qatar færdig ved VM

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0