6/5 2021

DBU: Kun Folketinget kan holde os fra Qatar

DBU-formand Jesper Møller understreger, at man vil respektere det, hvis regeringen og Folketinget beslutter, at VM i Qatar skal boykottes, men ellers vil DBU deltage.

DBU-formand Jesper Møller understreger, at man vil respektere det, hvis regeringen og Folketinget beslutter, at VM i Qatar skal boykottes, men ellers vil DBU deltage.

EM Finale

1/8-finale
lørdag 16:00

WAL

vs

DAN

VM i Qatar 2022 nærmer sig, og debatten om slutrunden i ørkenstaten har fyldt en del i den seneste tid, efter et hav af kritisable forhold er blevet afdækket.

Torsdag holdt DBU et pressemøde i Brøndby, hvor formand Jesper Møller for første gang i et stykke tid kom på banen i forhold til Qatar-spørgsmålet, og han fortæller, at intet har ændret sig i DBU's standpunkt.

- Vores holdning er den samme, og den er klar. Vi var ikke en del af beslutningen om at tildele Qatar VM. Vi ville ikke have stemt for beslutningen. Vi må nu konstatere, at beslutningen ikke bliver ændret. Det brugte vi de første år i 2014, -15 og -16 på at diskutere efter anholdelser og skandaler.

- Vi var i Zürich en morgen, hvor hotellet blev ransaget, og der blev foretaget arrestationer, hvor jeg måske troede, at der i forlængelse af det ville ske noget. Det er ikke tilfældet, så jeg tror simpelthen ikke på, at beslutningen om at afholde VM i Qatar bliver ændret.

- Det betyder også, at vi deltager fra dansk side, hvis vi kvalificerer os, og det går jo heldigvis rigtig godt for holdet lige nu, siger Jesper Møller med henvisning til, at Danmark vandt de første tre VM-kvalifikationskampe tidligere på foråret.

Formanden fortæller dog, at DBU vil blive væk, hvis politikerne i Danmark beslutter det.

- Vi vil respektere, hvis regeringen og Folketinget beslutter, at vi skal boykotte som helhed, og i den mellemliggende periode har vi besluttet at være kritiske og arbejde for positive forandringer for migrantarbejderne og menneskerettigheder i det hele taget i Qatar.

Hvorfor er det en beslutning for regeringen og Folketinget og ikke DBU?

- Det er det, fordi vi tror, at det ikke alene vedrører fodbold. Det ved vi fra den dialog, vi har haft med de andre specialforbund i DIF. Og så har vi været til høringer i Folketinget, kulturudvalg og så videre, og der er en meget stor interesse. Jeg gætter også på, at det har mere almen, national interesse end lige alene fodbolden og vores beslutning.

- Det er det vi forsøger at signalere, og det er den måde, vi har afstemt det med Danmarks Idrætsforbund, at vi vil gøre det på, siger Jesper Møller.

DBU-formanden oplyser desuden, at forbundet på mandag skal deltage i et møde med FIFA om netop VM-slutrunden i Qatar.

Læs også

DBU-chef: Ikke planer om at flytte VM fra Qatar

DBU opfordrer FIFA til mere pres på Qatar

Brøndby-fans opfordrer til VM-boykot i Qatar

Sponsorer er i dialog med DBU om Qatar

DBU-sponsor vil trække sig: Ikke pga. Qatar

31 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0