13/8 2020

Dansker vil købe Charlton Athletic

Thomas Sandgaard har planer om at købe Charlton Athletic og redde dem fra økonomiske problemer. 

Thomas Sandgaard har planer om at købe Charlton Athletic og redde dem fra økonomiske problemer. 

League One

4. runde
lørdag 14:00

CHA

vs

SUN

Thomas Sandgaard er formentligt ikke et navn, der ringer mange klokker hos de fleste fodboldfans. 

Men snart kan man muligvis komme til at høre mere om ham. 

Den danske forretningsmand, der er stifter af Zynex Inc, der producerer medicinske apparater, er nemlig interesseret i at købe Charlton Athletic. 

Det fortæller han til South London Press.

- Jeg har fundet ud af, at Charlton formentlig er den klub med størst potentiale, der har behov for at blive solgt. De er baseret i London, hvilket jeg foretrækker. Fanbasen og historien giver klubben så meget potentiale. 

I samme interview fortæller Sandgaard, at han ikke har afholdt samtaler med den nuværende ejere, Roland Duchalet, endnu. 

- Det er derfor, jeg går offentligt ud med det nu. Jeg synes, at Duchalet og hans rådgivere skal vide, at jeg ikke bare er endnu en tilfældigt person, der forsøger sig for at se, hvad de kan gøre. 

- Jeg er seriøs, og jeg vil få handlen til at ske. 

Danskeren er samtidigt fast besluttet på, at det skal ske snart, så klubbens økonomi ikke kommer til at få konsekvenser for det sportslige. 

- Målet er at få det til at ske, inden at klubben potentielt bliver sat under administration. Vi vil ikke have en straf eller andet i mod os. 

- Vi skal starte med at bygge det op fra dag et. Lad os få det hele på plads nu, inden sæsonen starter. 

Ifølge South London Press er Sandgaard god for en formue i omegnen af 500 millioner dollars, hvilket svarer til 3,15 milliarder danske kroner. 

Læs også

Overblik: Vild afslutning på Championship

Charlton rykker ned efter Leeds-afklapsning

16 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0