22/6 2021

Danske fans må kun være i Holland i 12 timer

Det bliver svært for danske fans at se kampen mod Wales på lørdag, da Holland kun tillader, at man opholder sig i landet i 12 timer, med mindre man går i karantæne.

Det bliver svært for danske fans at se kampen mod Wales på lørdag, da Holland kun tillader, at man opholder sig i landet i 12 timer, med mindre man går i karantæne.

Danmark spiller lørdag ottendedelsfinale mod Wales i Amsterdam, men som dansk fan bliver det meget svært at komme til kampen.

Holland anser således stadig Danmark som et høj risiko-land, hvilket gør, at der er nogle krav til indrejsende.

Udenrigsministeriet oplyser kravene på et pressemøde tirsdag:

- Man skal kunne fremvise en negativ PCR-test der er højst 72 timer gammel

- Det anbefales kraftigt, at man skal gå i isolation i op til 10 dage, når man ankommer til Holland (man kan teste sig ud af karantænen på femtedagen)

- Man skal medbringe en karantæne-attest, hvor man skriver, hvor man har tænkt sig at afholde sin karantæne

Der er en enkelt udvej i forhold til at undgå karantænen, nemlig hvis man kun er i Holland i 12 timer.

- Hvis man kun er i Holland i 12 timer, er man undtaget fra isolation, og det burde, tænker jeg, teknisk være muligt: Ind, få den kviktest, man så skal have, inden man skal på stadion, se kampen og ud af landet igen inden for 12 timer, siger Erik Brøgger Rasmussen.

- Så man kan godt komme til fodbold, men man skal altså planlægge ret omhyggeligt, hvis man ikke vil ende med at sidde på et hotelværelse og se kampen i karantæne.

Walisiske fans får heller ikke adgang til kampen, der spilles lørdag klokken 18.00.

Læs også

Tysk tv-kanal undskylder Danmark-dækning

Wales får ikke fans i Holland - snart DK-nyt

28 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0