27/9 2022

Danmark missede EM efter kæmpe drama og straffespark

Efter et hektisk drama på Vejle Stadion missede det danske U21-landshold muligheden for at kvalificere sig til EM, da de tabte til Kroatien på straffespark, som dermed er klar til EM næste sommer.

Efter et hektisk drama på Vejle Stadion missede det danske U21-landshold muligheden for at kvalificere sig til EM, da de tabte til Kroatien på straffespark, som dermed er klar til EM næste sommer.

EM U21 kval. playoff kampe

finale
FT

DAN

6 - 6

KRO

10'
1 0
Matt O'Riley
Mål
19'
2 0
Morten Frendrup
Mål
84'
2 1
Igor Matanovic
Mål

Tirsdag aften blev det afgjort, om det danske U21-landshold skal med til næste sommers EM-slutrunde i Rumænien og Georgien, da de tog imod Kroatien.

På Vejle Stadion fandt returopgøret nemlig sted, og her var Jesper Sørensens tropper tvunget til sejr, efter det i den første kamp endte med et 1-2-nederlag.

Landstræneren havde fortalt til bold.dk inden kampen, at de danske talenter skulle ud over stepperne på jagten for et hurtigt mål, og det ser ud til, at spillerne havde fået samme besked.

Danmark lagde nemlig ud med lyn og torden og stormede ned mod kroaternes mål fra kampens start. Det var tydeligt at se, at det var et dansk mandskab, som ville hurtigt foran,  og det var tæt på at blive en realitet.

Efter få minutter udspillede Mohamed Daramy og Maurits Kjærgaard nemlig fuldstændig Kroatiens defensiv, men FC København-profilen havde ikke held med sin afslutning tæt på mål.

Danskerne fortsatte med at kontrollere opgøret, og efter ti minutter kom målet så, som fik Vejle Stadion til at gå amok. 

Victor Kristiansen slog nemlig en bold i feltet, hvor Matt O’Riley kom først på den, og så kunne Celtic-danskeren heade Danmark i front med 1-0.

Det var det første mål, men efter 1-2-nederlaget i Kroatien skulle Danmark have et mere, og det jagtede de med det samme, og ti minutter senere var der så igen gevinst.

Efter endnu et flot dansk angreb modtog Morten Frendrup bolden på midten fra Gustav Isaksen. Det var dog umiddelbart ikke en position, som kunne blive til en farlig chance. Men midtbane-slideren valgte at sparke til bolden første gang, så den sejlede helt over i det lange hjørne, og så gik Vejle Stadion amok igen.

Sikke et mål af den tidligere Brøndby-spilleren, hvor det ligende, at bolden ville flyve langt over mål, men den dykkede lige til sidst og fik nettet til at blafre.

Den Røde Mur i det danske mål

Nu var Danmark på vej mod EM, men Sørensen havde en klar plan, og det var at jagte endnu en scoring. Landstræneren blev ved med at råbe sine spillere frem mod et nyt mål, og efter 29 minutter var O’Riley tæt på endnu engang.

Denne gang modtog han bolden lidt uden for feltet, hvor han forsøgte sig med venstreskøjten, men bolden havde i stedet retning mod det HSV-flag, som hang hos de kroatiske tilskuere bag målet.

Efter 33 minutter viste Kroatien dog tænder, da Luka Sucic sendte et fremragende skud afsted fra distanden, men nede i målet var Mads Hermansen klar, hvor han i fuld længde kunne skubbe bolden ud til et hjørnespark.

Lige før pausen kom Danmark alt for langt tilbage i eget felt, og så opstod der en kæmpe mulighed til Kroatien.

Igen var det Sucic, som tæt på straffesparkspletten fik sendt et hårdt skud afsted igen, men Den Røde Mur var kommet til Vejle, da Hermansen endnu engang hev en stor redning frem inde på stregen.

Danmark på vej mod EM - Kroatien på jagt

I anden halvleg skulle Kroatien på jagt efter et mål, som kunne sende kampen ud i forlænget, og de lagde også ud med at dominere.

De fik nemlig presset Danmark langt tilbage, og derfor var det i indledningen af halvlegen en opgave om at forsvare for danskerne.

De danske U21-talenter kom dog bedre med i opgøret, da de kom længere frem på banen. Efter 64 minutter endte det blandt andet ud i et angreb, hvor Victor Kristiansen drev bolden frem og kunne spille Matt O'Riley fri, som sendte et bold skud afsted.

Dominik Kotarski diskede dog op med en flot redning inde på stregen til stor ærgrelse for de 4063 tilskuere på Vejle Stadion.

Kroatien blev ved med at jagte den vigtige reducering, men den danske defensiv stod godt og afviste gang på gang.

Det endte med en hektisk slutfase, hvor der var chancer i begge ender, og seks minutter før tid sette der så dets om ikke måtte ske.

Et indlæg fra kanten endte hos Roko Simic, som valgte at heade den på tværs til indskiftede Igor Matanovic, som dermed kunne gøre det til 1-2 og sammenlagt 3-3.

Saksespark og Mads Hermansen i hopla

Tirsdagens opgør bød derfor på ekstra 30 minutter, hvor det bølgede frem og tilbage.

Først var det Kroatien med en stor chance, og kort tid efter var det danskernes tur, men ingen af mandskaberne kunne få gang i måltavlen igen i en periode, hvor trætheden var ved at melde sig på banen.

Efter 103 minutter gik der dog et sus gennem de danske fans, da Kroatien fik skabt et farligt angreb som endte med at få nettet til at blafre. Heldigvis for Danmark var det sidenettet, da bolden blev afrettet af en dansk fod.

Det blev dog indledningen på et kroatisk bombardement af det danske mål, men en heroisk defensiv indsats sørgede for, at den danske EM-drøm ikke blev knust.

I anden halvleg af den forlænget spilletid var Mathias Kvistgaarden tæt på at sende Danmark på EM-kurs, da han valgte han hoppe højt i feltet og saksesparke bolden mod mål. Han fik dog ikke ordentlig ramt på kuglen, hvor det i stedet var en kroatisk spiller, som blev sparket i hovedet.

Kroatien var farligst i slutningen, men Danmark skal være glad for at have Mads Hermansen på plads mellem stængerne, da Brøndby-keeperen leverede flere store redninger og reddede Danmark.

Stort drama fra pletten

Det hele skulle derfor afgøres fra pletten, og her gav indskiftede Nikolas Dyhr Danmark en god start og scorede på første forsøg. Det gjorde alle spillerne faktisk frem til Danmarks fjerde spark, hvor Thomas Kristensen brændte for Danmark.

Heldigvis for Danmark valgte Igor Matanovic at banke bolden på stolpen, og derfor fortsatte jagten på EM-billetten. 

På det sjette spark brændte Mathias Ross dog, og det endte med at blive dyrt, da Kroatien scorede på deres sidste spark.

Det er dermed Kroatien, som skal til EM næste sommer.

Slutrunden bliver spillet i Rumænien og Georgien, som bliver spillet i perioden fra den 21. juni til den 8. juli.

Læs også

Maurits Kjærgaard vil til EM: Vi skal ødelægge dem

Victor Kristiansen jagter revanche: Jeg sparker gerne det straffespark

Tengstedt er gået målamok i Norge: Den havde jeg ikke set komme

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0