3F Superliga
17/5 2022 06:47Dalsgaard: Det er det klogeste Vavro har sagt
Henrik Dalsgaard havde ikke forventet at blive kaldt Superligaens bedste af Denis Vavro, men det er det klogeste, han har sagt i sin tid i FCK, mener FCM-profilen.
Henrik Dalsgaard havde ikke forventet at blive kaldt Superligaens bedste af Denis Vavro, men det er det klogeste, han har sagt i sin tid i FCK, mener FCM-profilen.
I kølvandet på FC Københavns gyldne sejr i Randers søndag sendte Denis Vavro en ordentlig sviner i retning af Erik Sviatchenko og roste samtidig Henrik Dalsgaard.
Sidstnævnte kaldte FCK-stopperen for Superligaens bedste, og selvom udtalelsen kom bag på Dalsgaard, tager han gerne den titel.
- Jeg kan jo kun give ham fuldstændig ret. Det er det klogeste, Vavro har sagt i sin tid i FCK, siger Dalsgaard til Discovery+ efter FC Midtjyllands 4-1-sejr over Silkeborg mandag.
Vavro fik også sagt, at Dalsgaard er en flink fyr.
- Ja, der kan man bare se. Jeg synes ikke, det er meget, vi har fået sludret sammen, men det er da dejligt, jeg har efterladt det indtryk, siger Henrik Dalsgaard.
Også i mixed zone efter kampen satte FCM-forsvarsspilleren ord på Vavros ros.
- Jeg kan jo kun tilslutte mig det. Jeg er jo fuldstændig enig med ham, så der er ikke så meget at sige til det. Jeg havde nok ikke set den komme, men det gør det ikke mindre sandt, siger Dalsgaard med et smil og tilføjer:
- Jeg ved ikke lige helt, hvor det kom fra, så selvfølgelig har vi grint lidt af det.
Se interviewet med Henrik Dalsgaard i toppen af artiklen.
9 kommentarer
Når man har en sang, hvor stolt man erklærer dig for "hestene", ville jeg holde lidt igen med at vurdere andres tumpethed ;-)
Når det er sagt, så er jeg også helt uenig. Vavro får udtrykt overraskende mange pointer, på sit meget begrænsede engelsk. Det virker lidt indbildsk når man som Erik S, proklamerer sig som ligaens bedste spiller og i hvert fald bliver man automatisk skydeskive, for alternative holdninger.
Tror Vavro er ligeglad