28/5 2022

Courtois og Vinicius-mål sikrede Real CL-sejr

Real Madrid slog lørdag aften Liverpool i Champions League-finalen på et mål af Vinicius Junior og en storkamp af Thibaut Courtois, som reddede spanierne flere gange. 

Real Madrid slog lørdag aften Liverpool i Champions League-finalen på et mål af Vinicius Junior og en storkamp af Thibaut Courtois, som reddede spanierne flere gange. 

Champions League Slutspil

finale
FT

LIV

0 - 1

REA

59'
0 1
Vinicius Junior
Mål

Efter en hektisk optakt uden for stadion, hvor flere tilhængere forsøgte at tvinge sig adgang til kampen, så lykkedes det endelig at få kampen sat i gang efter lidt over en halv times forsinkelse.

Begge hold startede kampen påpasseligt, og derfor skulle der gå lidt over et kvarter, før opgørets første chance kom.

Trent Alexander-Arnold fik sendt et fladt indlæg ind i feltet, som Salah formåede at få højrebenet på, men Thibaut Courtois kom flot ned til bolden.

Egypteren fik igen en mulighed nogle minutter senere, men igen var Courtois på plads med en sikker redning.

Og det tog ikke mange minutter, før belgieren igen skulle på arbejde.

Denne gang modtog Sadio Mane bolden inde i feltet, hvorefter han lavede et hurtigt temposkifte og fik sendt en kraftfuld afslutning afsted, som dog på flotteste vis blev reddet af Courtois, som vippede bolden på stolpen.

Det var Liverpool, der fuldstændig sad på spillet, men Real Madrid fik efter Manes afslutning held med at holde Liverpool-spillerne lidt fra fadet.

Næste chance i opgøret kom efter 28 minutter, men Fabinhos afslutning røg langt over mål.

Salah forsøgte sig igen efter 34 minutter, da Alexander-Arnold igen fandt egypteren, som denne gang sendte et hovedstød mod Real Madrid-målet. Afslutningen var dog lige på Courtois, som let greb bolden.

Kort før pausefløjtet meldte Karim Benzema og Real Madrid sig på banen.

Franskmanden modtog bolden i dybden, hvorefter han flot tog bolden ned. Efter lidt klumpspil havnede bolden igen foran angriberen, som let kunne prikke bolden i kassen.

Linjedommeren havde dog flaget i luften, og derfor blev målet underkendt. Der opstod dog lidt spænding efterfølgende, da VAR skulle tjekke, om dommen var korrekt, da det var usikkert, hvem Benzema modtog bolden fra i anden omgang.

Efter et længere tjek blev det besluttet, at kendelsen var korrekt, da bolden kom fra Federico Valverde, og derfor forblev det 0-0, hvilket også var stillingen i pausen.

Real Madrid slog igen til. 
Anden halvleg startede, som meget af første halvleg forløb.

Igen var det Alexander-Arnold, der var arkitekten, da han efter halvandet minut sendte bolden i feltet. 

Her var Luis Diaz tæt på at komme først på bolden, men det lykkedes Dani Carvajal at få sendt bolden væk fra Real-feltet.

Efter 58 minutter ville Salah have straffe, men dommeren afviste, og herefter gik der ikke meget mere end et minut, før Real slog til i den anden ende.

Valverde drev bolden fremad, hvorefter han sendte en flad bold i feltet, som endte foran fødderne på Vinicius Junior, som nemt kunne trille bolden over stregen.

Valverdes oplæg kunne godt ligne en afslutning mod mål, men det var Real-lejren ret ligeglade med, da de havde travlt med at fejre scoringen. 1-0 til Real Madrid med 30 minutter igen.

Salah og Liverpool forsøgte at slå hurtigt tilbage. Egypteren trak bolden ind til sit venstreben, hvorefter han affyrede et skud afsted mod fjerneste stolpe.

Bolden havde retning mod netmaskerne, men igen, igen var Courtois på plads med en god redning.

Og det tog ikke mange minutter, før egypterne igen kom tæt på. 

Indskiftede Diogo Jota headede bolden på tværs af feltet, hvor Salah fra en spids vinkel forgæves forsøgte at prikke bolden forbi den fremadstormende belgier. 

Med et kvarter igen fik Casemiro en gylden mulighed for at gøre det til 2-0, men brasilianeren besluttede sig lidt uforståeligt for at sende bolden på tværs i stedet for at skyde på mål fra en helt fri position efter et frisparksindlæg. 

Liverpool sad herefter på spillet, men gang på gang var Courtois helten for Real. 

Igen kom Salah flot frem til en chance, men egypterens blev endnu en gang læst af belgieren, som sendte afslutningen til hjørnespark 

Liverpool havde nu for alvor travlt, men Real-defensiven havde held til at holde Liverpool fra chancer i de absolutte slutminutter. 

Derfor lykkedes det Real Madrid at vinde Champions League for 14. gang. 

Læs også

SLUT: Liverpool - Real Madrid minut for minut

Stort VAR-drama: Benzema-mål annulleret

Video: Courtois med god refleksredning

233 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0