30/5 2022

Chiellini før afskedskamp: Messi er et ikon

Lionel Messi er et fodboldikon, men det er ikke op til Giorgio Chiellini at vurdere, hvorvidt, han er den bedste nogensinde. Det siger den italienske forsvarsspiller forud for sin afskedskamp for landsholdet. 

Lionel Messi er et fodboldikon, men det er ikke op til Giorgio Chiellini at vurdere, hvorvidt, han er den bedste nogensinde. Det siger den italienske forsvarsspiller forud for sin afskedskamp for landsholdet. 

Coppa Italia

kvartfinale
torsdag 20:00

JUV

vs

LAZ

Giorgio Chiellini sagde forleden farvel til sin klub Juventus, som han har spillet sin sidste kamp for. 

Onsdag, når Italien møder Argentina i Finalissima - en finalekamp mellem EM- og Copa America-vinderne - siger forsvarsspilleren igen farvel. Denne gang til den italienske landsholdstrøje, som han for sidste gang spiller i.

På et pressemøde forud for kampen sendte den 37-årige italiener rosende ord afsted mod argentinske Lionel Messi.

- Argentina har exceptionelle spillere. Det første, du tænker på, er naturligvis Messi, men de andre er også meget gode, og at vinde Copa America var ikke tilfældigt.

- Messi er et fodboldikon. Det er ikke op til mig at sige, om han er den bedste spiller nogensinde eller ej. Det vil være en fornøjelse at spille min sidste kamp for landsholdet mod ham. 

- Jeg var så heldig at møde ham ved flere lejligheder, og heldigvis gik det ofte godt.

Det vides ikke, hvor Chiellini fortsætter karrieren efter sommer, men flere italienske medier sætter ham i forbindelse med et skifte til amerikanske Los Angeles FC.

Chiellini har i alt spillet 561 kampe i Juventus-trøjen.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0