Bundesliga
26/6 2022 10:02BVB-talent kan blive solgt efter angriber-køb
Med Karim Adeyemi som bekræftet rekordkøb og Sebastien Haller på vej kan Dortmunds stortalent Youssoufa Moukoko være på vej ud, da hans kontraktforhandling pt sidder fast med klubben.
Med Karim Adeyemi som bekræftet rekordkøb og Sebastien Haller på vej kan Dortmunds stortalent Youssoufa Moukoko være på vej ud, da hans kontraktforhandling pt sidder fast med klubben.
17-årige Youssoufa Moukoko er et af de største talenter i tysk fodbold, hvor han slår sine folder i Dortmund.
Angriberen står dog uden kontrakt næste sommer med Ruhr-klubben, hvor kontraktforhandlingerne angiveligt skulle befinde sig i lidt af et limbo, da Dortmund ser ud til at sikre sig to profilerede offensivspillere i dette transfervindue.
Karim Adeyemi er allerede købt og bekræftet, mens det ventes at Ajax-bomberen Sebastien Haller bliver præsenteret i løbet af de kommende uger.
- Hvis en spiller ikke udviser vilje til at forlænge sin udløbende kontrakt, har man altid alternativet at sælge spilleren, har sportsdirektøren Hans-Joachim Watzke udtalt til lokalmediet Ruhr Nachrichten tidligere på måneden.
Den Cameroun-fødte tysker havde et vanvittigt målgennemsnit i ungdomsregi, hvor han næsten tegnede sig for to mål per kamp i tre sæsoner i træk.
11 kommentarer
Jeg forestiller mig egentlig bare at han skifter til en mere pengestærk klub, hvor han så igen vil sidde på bænken for derefter at blive lejet ud når han endelig forstår hvordan sporten hænger sammen.
Han er et stort talent uden tvivl. Men man skal også være varsom med at smide dem tidligt ind i kampen.
Han burde skifte til Hoffenheim eller sådan