Bundesliga
13/9 2021 09:25BVB-chef til Bayern-direktør: Hold din mund
Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, giver ikke meget for Bayern München-chef Hasan Salihamidzic' undren over, at Marco Reus trak sig fra landsholdet, men kunne spille i weekenden.
Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, giver ikke meget for Bayern München-chef Hasan Salihamidzic' undren over, at Marco Reus trak sig fra landsholdet, men kunne spille i weekenden.
Marco Reus trak sig fra den tyske landsholdslejr onsdag med knæproblemer, men tre dage senere spillede han 90 minutter for Dortmund i Bundesligaen.
Dét undrer Bayern Münchens sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, der til gengæld måtte se Serge Gnabry udgå med en skade mod RB Leipzig, efter han havde spillet landskampe.
- Det er ikke mit bord, men det overrasker mig, at man trækker sig fra landsholdet og så kan spille igen et par dage senere, siger Salihamidzic ifølge Goal.
- Vores spillere blev og spillede alligevel. Det er heller ikke første gang. Hvis man er skadet, fint nok, så er man ude, men ellers bør man blive.
- Serge Gnabry blev, og han vil formentlig være ude mod Barcelona i Champions League nu, siger sportsdirektøren.
Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, giver ikke meget for, at Salihamidzic blander sig.
- Salihamidzic bør holde sin mund og kommentere på anliggender i Bayern München. Hvem tror han egentlig, han er?, siger Zorc ifølge Kicker.
Marco Reus og Dortmund vandt 4-3 over Bayer Leverkusen.
12 kommentarer
Synes at man hele tiden hører om nogen fra BM, som absolut skal kommentere på alt og alle.
Det er den samme evindelige egocentriske opførelse, som gjorde at en af de måske bedste trænere i nyere tid nu er fortid i klubben.