2/7 2022

Buus er på vippen i Belgien: Skifte er 50-50

Jacob Buus fortæller om en turbulent tid i belgiske Beveren, hvor danskeren har det godt, men ikke er sikker på, om han skal fortsætte i klubben.

Jacob Buus fortæller om en turbulent tid i belgiske Beveren, hvor danskeren har det godt, men ikke er sikker på, om han skal fortsætte i klubben.

I sommeren 2021 solgte AC Horsens backprofilen Jacob Buus til Waasland-Beveren, som nu skifter navn til SK Beveren.

25-årige Buus har fået pænt med spilletid, da det blev til 23 ligakampe, men situationen i klubben er uvis.

Den forgangne sæson bød på ændringer på træner- og sportsdirektørposten samt en alt for stor trup i foråret, hvor der nærmest ingen disciplin var til stede.

Samtidig oplever Jacob Buus, at klubben er meget topstyret med de amerikanske ejere i spidsen, og derfor er han ikke sikker på, at han personligt fortsætter i klubben, selvom han egentlig trives, og der er kommet ny træner med langt større fokus på disciplin.

Det fortæller han i et interview med bold.dk.

- Det er overhovedet ikke sikkert, at jeg bliver. Jeg er lige ved at sige, at det er 50-50, men det ved jeg ikke, for det er ikke nødvendigvis mig, der træffer beslutningen. Der kommer bare nogle ordrer fra øverste hylde, og de sagtens finde på at gå ned og sige: 'Prøv at hør, du skal ikke være her mere. Find dig et andet sted'. 

- Det så vi eksempler på i sidste sæson, hvor folk fra den ene dag til den anden fik en kniv af ledelsen. Man ser nogle gange som i amerikansk fodbold, at de nærmest bare bytter spillere indbyrdes. 

- 'Vi har sgu aftalt, at du skal derover'. Så kan man selvfølgelig som spiller stille sig på hælene, men det er jo de færreste, der gider at være i en situation, hvor man er i en klub, der virkelig ikke gider have én, så man skal træne med reservehold og alle sådan nogle ting.

- Jeg har fortalt klubben, at det er et spændende projekt, som jeg gerne vil være en del af, men det er klart, at hvis de siger til mig, at det skal jeg ikke, så må jeg jo finde mig noget andet. Det er lidt der, jeg står, og den afklaring har vi overhovedet ikke fået.

- Den besked, jeg har fået, var meget sådan, at det er lidt 50-50, om jeg skal være der eller ej. Det er også lidt specielt, fortæller Buus til bold.dk.

Naturligt at kigge sig omkring

Jacob Buus har ikke selv fokus på sin fremtid, men agenten er begyndt at kigge sig omkring.

- Jeg har jo kun et år tilbage af min kontrakt, og så ved jeg godt, at der en option på forlængelse, men det er da helt naturligt, at man holder øjnene åbne.

- Så vidt jeg har forstået, er klubben i den situation, at der skal spares penge, så alle spillere i klubben, der har fået et godt tilbud udefra, har mere eller mindre grønt til at snakke med andre klubber.

Danskeren fokuserer dog ikke på, at han skal videre denne sommer.

- Det er ikke sådan, at jeg går og tænker, at nu skal jeg bare væk. Det gør jeg overhovedet ikke. Jeg har det virkelig fint her og elsker at bo i Antwerpen, siger Buus til bold.dk.

Beveren endte på tredjepladsen i den næstbedste række i Belgien.

Læs også

Buus lykkedes: Siger ikke 'Haha tag den, OB'

Horsens sælger back til belgisk klub

2 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0