VM
30/11 2022 12:50Busquets går i rette med Laporta: Landstrænerens fortjeneste
Sergio Busquets mener ikke, at Xavi skal have kredit for et godt spansk landshold, som Barcelona-præsident Joan Laporta tidligere udtalte. Den bør i stedet gå til landstræner Luis Enrique, siger anføreren.
Sergio Busquets mener ikke, at Xavi skal have kredit for et godt spansk landshold, som Barcelona-præsident Joan Laporta tidligere udtalte. Den bør i stedet gå til landstræner Luis Enrique, siger anføreren.
- At landsholdet klarer sig så godt, skyldes til dels det gode arbejde, der bliver gjort i Barcelona.
- Xavi fortjener en masse kredit, fordi han har fået mange af disse spillere til at spille godt i Barcelona, udtalte Barcelona-præsident Joan Laporta tidligere på ugen ifølge Marca.
Laportas ord er nu også nået frem til det spanske landshold, og her er Barcelona-spiller Sergio Busquets gået i rette med præsidenten.
Han vil i stedet rose landstræner Luis Enrique.
- Xavi skal have ros for at have givet Balde en større rolle i Barcelona, og han skal have ros for at hente Ferran Torres.
- Men alle os andre var allerede på landsholdet, før Xavi blev træner i Barcelona.
- Spillerne fra Barcelona er er vigtige, men fortjenesten for landsholdets udvikling skal tilskrives spillerne og især landstræneren, udtaler Busquets ifølge Marca.
Du kan læse Joan Laporta interview her.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar