17/4 2021

Busk vil videre: Kunne sagtens blive Danmark

Jakob Busk er træt af at sidde på bænken hos Union Berlin. Til sommer skal der helst ske et klubskifte, der indbyder til fast spilletid - og det kunne godt være i Danmark.

Jakob Busk er træt af at sidde på bænken hos Union Berlin. Til sommer skal der helst ske et klubskifte, der indbyder til fast spilletid - og det kunne godt være i Danmark.

Bundesliga

33. runde
lørdag 13:30

LEV

vs

UBE

Jakob Busk har ikke stået en betydende kamp for Union Berlin siden april 2018, hvor en ankelskade endte med at koste ham pladsen som førstevalget i buret hos Bundesligaklubben. 

Til sommer skal det dog være slut med reservetjansen. Den 27-årige keeper vil stå fast, og det vægter højere end alt andet, fortæller han til bold.dk. 

- Alt er til overvejelse. Jeg ser på projektet, og det kan sagtens være, at der er et spændende projekt i Danmark, som jeg virkelig har lyst. Dermed ikke sagt, at jeg aktivt søger hjem, men alt er op til overvejelse. 

- Det er slet ikke en stor kontrakt, jeg tænker på at jagte lige nu. Mit eneste fokus er at finde et rigtigt godt projekt, hvor jeg kan se mig selv få en masse kampe. Så kan jeg bygge det op derfra. Der er selvfølgelig et privatliv, der også skal tages hensyn til, men det primære fokus er at finde noget spilletid.

- Det vigtigste er, at jeg bliver førstevalg, fortæller Jakob Busk og fastslår, at han er meget sulten efter at spille igen.

Sådan endte det som bekendt ikke, men der var bud efter Union Berlin-danskeren.

- Ja, det var der. Det endte desværre med at kollapse i sidste ende. Jeg fornemmer stadig, at jeg har et rimelig godt navn derude. Så nu er prioriteten spilletid i det næste projekt, jeg skal være med i.

Også Union Berlin virker ifølge Jakob Busk indforstået med, at parternes veje skilles til sommer efter fem og et halvt års ægteskab.

- Jeg tror, at alle synes, det er en god ide. Jeg har haft en længere periode, hvor jeg ikke har spillet. Alle kan se, at det er ved at være tid til, at jeg skal spille hver eneste weekend igen. 

'Megafrustrerende at Karius kom ind fra højre'

For snart et år siden forlod Rafal Gikiewicz ellers Union Berlin, hvilket efterlod duellen om at være førstekeeper i klubben åben. 

Andreas Luthe kom ind allerede i løbet af sommeren, og han kæmpede sammen med Jakob Busk om pladsen, indtil endnu en konkurrent kom ind i slutningen af vinduet.

Her fik Union nemlig en mulighed for at leje Liverpool-målmanden Loris Karius.

- Det har været en lidt mærkelig sæson, fordi det startede med, at vi kom tilbage fra ferie, hvor der var lidt kamp om det mellem mig og Andreas Luthe, der spiller nu.

- Så endte det med, at der opstod en mulighed for klubben for at få Loris Karius ind, som kom ind fra højre af, så jeg endte desværre lidt nede i hierarkiet. Det er ikke lige gået efter den plan, som jeg havde håbet, desværre, forklarer Jakob Busk til bold.dk og uddyber: 

- Det stillede selvfølgelig mig i en lidt svær situation, og det var slet ikke det, jeg gik efter eller håbede på. Det er da megafrustrerende, men det er ’name of the game’. Så må man forsøge at håndtere det.

Derfor bliver det næppe heller aktuelt at få spilletid i denne sæson, medmindre der sker noget uventet.

- I den her sæson bliver der nok ikke ændret så meget på hierarkiet. Så skal der nok nogle skader eller et rødt kort til. Den her sæson bliver det nok svært at rykke ved så meget, når der kun er seks kampe tilbage.

'Et arbejde oppe i hovedet i forhold til at blive ved med at klø på'

Det er ikke kun en kamp på banen, når man frister en tilværelse som reserve og skal forsøge at vinde sin plads igen.

Det kræver også et større mentalt arbejde at holde gejsten oppe, når man ikke får en 'gulerod', forklarer Jakob Busk.

- Jo, det er det helt bestemt. Jeg tror, at alle professionelle fodboldspillere tager til træning for at spille kampe i weekenden. Når man gennem en periode ikke får den gulerod, så er det et arbejde oppe i hovedet i forhold til at blive ved med at klø på.

- Selvom man ikke får kampene, skal man jo forsøge at udvikle sig og blive bedre. Det er en hård udfordring, som man virkelig skal tage seriøst, når man står i den rolle. 

- Jeg synes altid, at jeg har været god til det og forsøgt at få det bedste ud af den situation, jeg har stået i. Jeg føler, at jeg er meget sulten og helt klar til det næste projekt.

Sportspsykologer eller en personlig coach bliver mere og mere udbredt i fodboldverdenen, men det har Jakob Busk ikke taget i brug i dette tilfælde, men han har arbejdet med én tidligere i karrieren.

- Nej, det har jeg faktisk ikke i den her periode, men jeg har benyttet mig af det tidligere. Det har jeg ikke i den her periode. Jeg synes, jeg har klaret det fint selv, siger Jakob Busk til bold.dk.

Han har kontrakt med Union Berlin til 2022.

Læs også

Busk åbner om hadbeskeder efter FCK-nedtur

Union Berlin-danskers agent: Ser efter spilletid

Konkurrenten er væk: Busk vil stå fast i Union

6 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0