3F Superliga
3/11 2020 12:45Brøndby-stopper straffes for at smadre rude
Brøndby-spilleren Sigurd Rosted få en ekstra spilledags karantæne for at have knust en rude på vej ud i omklædningsrummet mod FC Midtjylland.
Brøndby-spilleren Sigurd Rosted få en ekstra spilledags karantæne for at have knust en rude på vej ud i omklædningsrummet mod FC Midtjylland.
Brøndby-stopper Sigurd Rosted bliver straffet med en ekstra karantænedag.
Rosted blev udvist i kampen mellem Brøndby og FC Midtjylland, og på vej ud til omklædningsrummet slog han til en dør, hvor en rude blev knust.
Det har Fodboldens Disciplinærinstans valgt at straffe ved at tildele Rosted en ekstra karantænedag.
- Vi er utrolig ærgerlige over, at vi må undvære Sigurd mod OB, siger cheftræner Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside.
- Vi kan konstatere, at dommerteamet til kampen valgte ikke at indberette det, så det er udelukkende Disciplinærudvalget selv, der på baggrund af de artikler, der blev bragt i dagene efter kampen, som har valgt at gøre en sag ud af det.
- Der er mange følelser i spil i fodbold, og det vil der forhåbentligt blive ved med at være fremadrettet, uanset hvor mange karantæner som denne, der bliver uddelt.
Brøndby møder OB på søndag.
42 kommentarer