Premier League
22/5 2022 19:06Brighton-comeback kostede West Ham EL
West Ham var på vej mod Europa League,, men på et comeback i anden halvleg vandt Brighton 3-1 så West Ham må nøjes med Europa Conference League.
West Ham var på vej mod Europa League,, men på et comeback i anden halvleg vandt Brighton 3-1 så West Ham må nøjes med Europa Conference League.
West Ham jagtede Manchester Uniteds Europa League-plads forud for sidste runde, hvor en sejr over Brighton var et minimumskrav for drømmen kunne indfries.
Første halvleg var en meget låst affære, hvor Brighton var i mest boldbesiddelsen uden at kunne knække koden til at komme bagom West Hams forsvar.
The Hammers havde heller ikke det store at byde på, men det ændrede sig med fem minutter til pausen efter en soloaktion af Michail Antonio.
Den muskuløse verfede en modstander væk for at komme først til et indkast på kanten af feltet, hvorfra han kanonerede bolden over i det lange hjørne til West Ham-føring.
En sejr ville være nok til at veksle Conference League til Europa League for West Ham, så længe Manchester United ikke samtidig slog Crystal Palace.
Det så godt ud ved pausen, hvor United var bagud 0-1, men lige så god en afslutning, The Hammers fik på første halvleg, lige så elendig en start fik de efter pausen.
Få minutter var spillet, da Joel Veltmann trykkede fladt af på et halvclearet indlæg. Afslutningen strøg under Lukasz Fabianski og i kassen, og så stod det pludselig 1-1, hvilket under alle omstændigheder ikke ville række for West Ham.
West Ham forsøgte at få overtaget efter scoringen, men de kunne ikke hindre Brighton i at få færten af et føringsmål. Danny Welbeck og Adam Webster truede med at vende tingene på hovedet, men kunne ikke udnytte deres muligheder.
Med ti minutter igen så Europa League-drømmen ud til at dø for årets semifinalister, da Pascal Gross med en fantastisk fuldtræffer bragte Brighton i front.
Gross blev sat op kort inde i feltet, drejede en halv omgang rundt om sig selv og klaskede bolden op nær målhjørnet til 2-1 for The Seagulls.
I overtiden lukkede og slukkede Danny Welbeck til 3-1, så West Ham ender på syvendepladsen og skal en tur i Europa Conference League-kvalen i august.
Leicester sluttede godt af
På King Power Stadium passede Kasper Schmeichels Leicesters mål i en betydningsløs sæsonfinale mod Southampton.
Efter 0-0 ved pausen gik der festfyrværkeri i den i anden halvleg, hvor Leicester vandt 4-1. Ayoze Perez scorede to gange, mens også James Maddison, Jamie Vardy og James Ward-Prowse bidrog til de 45 minutters målfest.
Leicester slutter dermed sæsonen som otter, mens Saints bliver nummer 15.
8 kommentarer
Sæsonen ender ud i en total fiasko, og alt falder tilbage på Gold, Sullivan og Brady i transfervinduerne
Jeg krydser alt hvad der kan krydses for at vi ryger hurtigst muligt ud af Conference league, Toto cup, kald den hvad i vil. Det ser virkelig sort ud næste sæson og vi ender bestemt ikke i nærheden af top10
Tak for alt Mark Noble, du fik mig endnu engang til at sidde med våde øjne til sidst og det er svært at forstå du ikke er her næste sæson. Tak for alt ! du vil altid være min helt og en legende i West ham
Og værre at vi ikke udnytter at Man U taber (som forventet )
Leeds redder sig, så vi kan nok skyde en hvid pil efter at lande Calvin Phillips.
Nu må The Dildo Bros simpelthen åbne tegnedrengen samme med den nye tjekke
COYI
Og igen, tak for minderne, Nobes
Vi har aldrig slået Brighton i Premier league, sidste gang vi slog dem var i Championship for ti år siden hvor vi vandt begge kampe. Men som du selv siger var det forventet at vi ikke ville vinde i dag
Det sker næppe, tegnebogen bliver ved med at være stram som en ands røv. Men jeg håber du har ret
We are fucking massive ! COYI
Håber men tvivler på en større investering i truppen henover sommeren. Truppen er alt for smal til ligaen, to cups og Europa. Kvaliteten ligeså snart man kommer ud over de første 12-13 mand er også for dårlig.