Premier League
16/5 2022 15:42Brentford-duos familier udsat for racisme
Brentfords imponerende udebanesejr i det hektiske 3-2-opgør mod Everton på Goodison fik et skæmmende efterspil, da medlemmer af både Rico Henry og Ivan Toneys familie angiveligt blev udsat for racisme af Everton-fans.
Brentfords imponerende udebanesejr i det hektiske 3-2-opgør mod Everton på Goodison fik et skæmmende efterspil, da medlemmer af både Rico Henry og Ivan Toneys familie angiveligt blev udsat for racisme af Everton-fans.
Premier League
37. runde

FT
EVE

2 - 3

BRE







Evertons overlevelseshåb led et mindre knæk, da de søndag tabte med 2-3 til Brentford og Thomas Frank.
Sejrens sødme over udebanesejren blev imidlertid kort efter slutfløjt afløst af en bitter smag, da to af Brentfords profiler, Rico Henry og Ivan Toney, berettede om racisme fra fans rettet mod deres familiemedlemmer.
På Twitter skrev Rico Henry følgende om en episode, som fandt sted i forbindelse med søndagens kamp.
- Normalt udtaler jeg mig aldrig om ting, der ikke gør fysisk skade på mig eller min familie, men at se min mor oprevet efter at være blevet udsat for racisme af nogle Everton-fans tændte en ild i min mave!
- Jeg vil gøre alt for dem, og hvad end det tager at få den lille minoritet straffet. Dette er ikke acceptabelt og skal efterforskes omgående.
Også holdkammeraten Ivan Toney kunne kort tid efter stemme i på Twitter, hvor han antydede at en racistisk hændelse havde fundet sted på Goodison Park.
- Til manden, der udsatte min familie for racisme: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at du får den straf, du fortjener!
Everton svarede direkte på Ivan Toneys tweet, at de fordømmer enhver form for racisme og vil hjælpe Merseyside Police med at opklare sagen.
Brentford har overfor Sky Sports tilkendegivet, at de er bekendte med situationen og har indgivet en rapport til Everton.
— Rico Henry (@ricohenry14) May 15, 2022
— Ivan Toney (@ivantoney24) May 15, 2022
10 kommentarer