8/9 2022

Braga spolerede Hareides tilbagevenden i Malmö

Braga slog Malmö FF med sikre 2-0 i Europa League, i hvad der var Åge Hareides tilbagevenden til Malmö efter sin pension.

Braga slog Malmö FF med sikre 2-0 i Europa League, i hvad der var Åge Hareides tilbagevenden til Malmö efter sin pension.

Europa League Gruppe D

1. runde
FT

UBE

0 - 1

GIL

39'
0 1
Senne Lynen
Mål
90'
0 1
Sven Michel
Rødt kort

Europa League Gruppe D

1. runde
FT

MAL

0 - 2

BRA

30'
0 1
Bruno Rodrigues
Mål
70'
0 2
Ricardo Horta
Mål på straffe

Malmö FF havde torsdag aften besøg af portugisiske Braga i Europa Leagues Gruppe D, som i fjor også var på besøg i det nordiske, da de gæstede FC Midtjylland.

For det svenske hjemmehold startede danske Anders Christiansen og Lasse Nielsen i Åge Hareides første kamp tilbage i trænersædet.

Det var dog gæsterne, som startede bedst ved at tage taktstokken i kampen og spille sig til de fleste muligheder.

Efter en halv times spil gik det så også galt for Hareide og co., som indkasserede et 0-1-mål.

Gæsternes Bruno Rodrigues var hurtigt over en forlængelse ved bagstolpen, hvor han akkurat nåede at få hælen på, så den gik i nettet til 1-0.

Gæsterne havde også allerede fået underkendt et mål forinden, og i starten af anden halvleg fik de så annulleret endnu et mål efter VAR-gennemgang.

Lige lidt hjalp det dog hjemmeholdet, som havde det svært mod portugiserne, og med tyve minutter igen bragte Braga sig så på 2-0, uden VAR indblandede sig.

Gæsterne havde nemlig fået tilkæmpet sig et straffespark, og det tog Ricardo Horta sig sikkert af til en tomålsføring.

Op ad bakke for det svenske hjemmehold, som da heller ikke kunne rejse sig fra gæsternes andet mål, hvorfor det i sidste ende sluttede med en sikker sejr til Braga på 2-0, hvilket ikke ligefrem var den start, som Hareide og co. havde brug for ovenpå en sløj form-periode.

Andetsteds slog de belgiske vicemestre Union St.Gilloise på udebane Union Berlin med 1-0 i samme pulje som Malmö.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0