14/11 2018

Brabrand-anfører rykker til Færøerne

Den 29-årige forsvarsspiller Jesper Brinck siger farvel til Brabrand og goddag til Klaksvik på Færøerne.

Den 29-årige forsvarsspiller Jesper Brinck siger farvel til Brabrand og goddag til Klaksvik på Færøerne.

Premier League

23. runde
I morgen 18:00

VIK

vs

KLA

Brabrand skal have fundet sig en ny anfører. Jesper Brinck forlader nemlig sin plads i Aarhus-klubben for at drage på eventyr i Klaksvik på Færøerne.

Det skriver 2. divisionsklubben på sin hjemmeside.

Jesper Brinck har været i Brabrand siden 2012, og nu er det altså tid til nye udfordringer.

- Jeg glæder mig først og fremmest over at få mulighed for at spille fodbold på et højere niveau og i et mere professionelt set-up, hvor jeg også selv vil få bedre muligheder for at udvikle mine egne evner som fodboldspiller, siger Brinck ifølge Brabrands hjemmeside.

- Jeg har fået beskrevet såvel klubben som byen Klaksvik som et meget dedikeret og passioneret sted med en fantastisk fankultur, og hvor klubbens præstationer smitter direkte af på byens puls og erhvervsliv. Det glæder jeg mig meget til at prøve at være en del af, siger Brinck.

Den 29-årige forsvarsspiller har spillet 183 kampe for Brabrand.


1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0