Serie A
18/1 2022 17:46Bonucci trods modgang: Vi er stadig sultne
Den aldrende Juventus-forsvarer Leonardo Bonucci har store forventninger til klubbens resterende sæson, hvor klubben vil sikre en kvalifikationen til næste års Champions League og kæmpe til det sidste dette års mesterturnering.
Den aldrende Juventus-forsvarer Leonardo Bonucci har store forventninger til klubbens resterende sæson, hvor klubben vil sikre en kvalifikationen til næste års Champions League og kæmpe til det sidste dette års mesterturnering.
Det kører ikke rigtig på skinner for Juventus i Serie A i denne sæson.
Her ligger klubben på femtepladsen med ni point op til Inter på førstepladsen, og derfor virker en ligatitel ganske usandsynlig for Den Gamle Dame.
Klubbens forsvarsveteran Leonardo Bonucci har dog stadig store forventninger til sæsonen, hvor klubben vil kæmpe med alt for at indfri dens mål.
- Vi vil sikre os en plads i Champions League næste sæson, og vi vil kæmpe til det sidste minut for at vinde dette års Champions League-trofæ, udtaler Bonucci ifølge Football Italia.
Onde tunger har anklaget det nuværende Juventus-hold for at være mætte, men den anklage giver Bonucci ikke meget for.
- Sidste år viste vi, at Juve stadig er sultne, og at vi stadig kan gøre en forskel i knald-eller-fald-kampe. Vi vandt ikke Scudettoen sidste sæson, men vi vandt Coppa Italia og Supercoppa og gav svar til dem, der sagde, at vi var mættede af succes. Det beviste, at Juve altid er der i knockout-fasen.
Juventus skal i 1/8-finalen i Champions League op mod spanske Villarreal. Første opgør spilles den 22. februar.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar