6/8 2020

Boilesen: Wilczek kan håndtere sure BIF-fans

Nicolai Boilesen føler sig overbevist om, at Kamil Wilczek har erfaring nok til ikke at lade sig påvirke af, at Brøndby-fans er vrede over hans skifte til FC København.

Nicolai Boilesen føler sig overbevist om, at Kamil Wilczek har erfaring nok til ikke at lade sig påvirke af, at Brøndby-fans er vrede over hans skifte til FC København.

Superligaen Grundspil

10. runde
søndag 15:00

SØN

vs

FCK

Noget af en bombe er sprunget i 3F Superligaen, da FC København har købt den tidligere Brøndby-anfører Kamil Wilczek og udstyret ham med en treårig aftale.

Til torsdagens FCK-træning var Wilczek ikke den eneste med fortid på vestegnen, eftersom Nicolai Boilesen i sin tid spillede ungdomsfodbold i klubben.

Boilesen mener ikke, at de to ting kan sammenlignes, men er generelt sikker på, at Wilczek kan håndtere presset og utilfredsheden fra de blågule tilhængere.

- Uanset om det er hold, der ikke kan lide dig eller ej, så går jeg ud fra, at når man spiller på udebane, så kan modstanderne ikke lide dig alligevel. Det er, hvad det er, og jeg er sikker på, at Kamil er så professionel og har prøvet så meget i sin karriere, at når vi spiller, så er det lige meget, hvor meget de buher. 

- I sidste ende handler det om præstationen på banen, og vi glæder os til, at han kan hjælpe os med at rykke os til det næste niveau, siger Boilesen og tilføjer:

- Det vil ikke overraske mig, hvis der bliver lidt. Jeg har hørt, at Twitter næsten crashede i morges og i går, men jeg tror, han er en rimelig kølig polak, der har styr på det. Jeg er ikke så nervøs for ham.

Kan du forstå Brøndbys fans?

- Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at når man holder med et hold, at man aldrig vil se ens tidligere spillere skifte til ærkerivalerne, men det er jo ikke første gang i verdenshistorien.

- Det sker også på den helt store scene og på niveauer over Superligaen. Med al respekt for Brøndby og FCK, der bestemt er ærkerivaler, så er der vist også nogle ærkerivaler andre steder i Europa, hvor den slags sker med rigtig store stjerner, påpeger Boilesen.

Én af de værste at møde

Nicolai Boilesen glæder sig over Wilczeks skifte til FCK, da han personligt har oplevet, hvor svær polakken er at møde på banen.

- Han har uden tvivl været én af de værste at spille overfor. Kamil har en målnæse udover det sædvanlige og er et bæst inde i feltet. Han er superstærk og klog, og der er ingen tvivl om, at når vi har mødt Brøndby, så har han været en af hovedpersonerne, når vi har snakket om taktikken op til kampene.

- Det er dejligt med ekstra kvalitet på holdet. Nu har vi jo desværre mistet Dame N'Doye, så velkommen til Kamil. Vi glæder os til at se ham på banen.

- Han har bevist, at han er én af de allerbedste angribere i Superligaen i mange, mange år, så det kan vi da kun være glade for, siger Boilesen.

Læs også

Wilczek dropper Vallensbæk - men frygter intet

Ståle om Wilczek: Det er klart kontroversielt

Wilczek til Brøndby-fans: Livet går videre

Brøndby-chef om Wilczek: Vi blander os ikke

Officielt: FCK henter Kamil Wilczek

16 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0