28/4 2021

Bo Svensson: Mainz er mit drømmejob lige nu

Bo Svensson har bemærket de mange forandringer på trænersæderne i Bundesligaen, men lige nu er han i sit drømmejob i Mainz.

Bo Svensson har bemærket de mange forandringer på trænersæderne i Bundesligaen, men lige nu er han i sit drømmejob i Mainz.

Bundesliga

1. runde
søn 15. aug 13:30

MAI

vs

RBL

Siden januar har Bo Svensson været cheftræner i Mainz, hvor han er godt på vej til at redde klubben en ny sæson i det fineste tyske selskab.

Han høster stor anerkendelse i Tyskland, og han er allerede nu blevet spået en fremtid hos en af de større klubber i Tyskland. 

Men hovedpersonen selv er lige nu i sit drømmejob, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er naturligt, at den positive udvikling, mens jeg har været i Mainz, bliver bemærket, men jeg har altså kun været træner i 16 kampe. Det er bare 110 dage siden, jeg ankom hertil som en helt uprøvet træner, siger han til avisen og tilføjer:

- Og så har jeg det altså sådan, at det her er mit drømmejob lige nu og her. Jeg har min familie her i byen, det går godt omkring mig, og jeg har mange ideer for fremtiden i klubben og til, hvordan tingene skal udvikle sig på længere sigt.

41-årige Svensson tilføjer, at han har set de mange forandringer, som sker på trænersæderne i Bundesligaen.

På det seneste har blandt andet Dortmund, Bayer Leverkusen, Gladbach, Frankfurt, RB Leipzig og Bayern München annonceret udskiftninger på sine trænersæder.

Læs også

Bo Svensson slog Bayern: Jeg er imponeret

Svensson har overtaget mod Bayern München

11 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0