27/9 2021

Bo H: Randers er et irriterende og dygtigt hold

Bo Henriksen fra FC Midtjylland letter på hatten for Randers FC efter søndagens 1-0-sejr over dem. Han synes, at de har taget et step op og er irriterende at spille imod.

Bo Henriksen fra FC Midtjylland letter på hatten for Randers FC efter søndagens 1-0-sejr over dem. Han synes, at de har taget et step op og er irriterende at spille imod.

Superligaen Grundspil

10. runde
FT

FCM

1 - 0

RAN

17'
1 0
Erik Sviatchenko
Mål

FC Midtjylland tog søndag imod Randers FC i en af de første af fem 3F Superligakampe, og det blev til endnu en 1-0-sejr til hjemmeholdet trods et tungt pres fra gæsterne i særligt anden halvleg, hvor et udligningsmål var tæt på af flere omgange.

I sidste ende trak FCM sig dog sejrrigt ud af opgøret og fører fortsat an i rækken med ét point ned til FC København.

Derfor var FCM's cheftræner, Bo Henriksen, også godt tilfreds med sejren efterfølgende, men han anerkendte dog, at resultatet kunne have endt anderledes, ligesom der var nogle taktiske ting, som kunne have gjort præstationen bedre.

- Vi får ikke sat det rigtigt op. Vi mangler nogle procenter med bolden, specielt i anden halvleg. Vi får ikke spillet igennem deres kæder og specielt ikke truet deres bagrum, så de kan stå højt. Så rent taktisk var der nogle ting, som ikke var godt i dag, siger Henriksen.

Han mener da heller ikke, at præstationen var en af klubbens bedre i sæsonen, men det viser holdets kapacitet, vurderer han også.

- Når vi kan vinde sådan en fodboldkamp, hvor vi måske spiller den andendårligste kamp på året, og så stadigvæk kan vinde, det siger jo noget, hvor langt vi er nået i forhold til i hvert fald vores defensive udtryk. De får altså svært ved at score på os, mener Henriksen.

Trods den gode defensive præstation er Henriksen ikke helt tilfreds med den overordnede præstation, men her sender han også noget ros i retning af søndagens modstander, som også gjorde deres til at besværliggøre dagen for FCM.

- Vi må også bare erkende, at Randers har taget et step op, vi må også erkende, at de er et rigtigt irriterende og dygtigt hold at spille imod.

- Hvis de fortsætter med præstationer som det her, så ser det da godt ud for dem. Så det er en af de sejre, vi er glade for. Nu har vi taget først FCK og Randers med to 1-0-sejre, uden at det har været prangende, siger Henriksen.

FCM's cheftræner udtalte sig også om nyindkøbet Marrony, der fik debut i Superligaen mod Randers, som han glædede sig over at se, men fortsat mente var et godt stykke fra at være fuldt fysisk klar.

FCM fører med sejren Superligaen efter ti runder. Næste gang har de AGF på hjemmebane.

Læs også

Olafsson: Klar til at være førstekeeper i FCM

Randers-profil føler sig forbandet efter nedtur

Randers-anfører: Det er mangel på klasse

Dalsgaard: Sådan vinder man mesterskaber

Sviatchenko blev helt og skadet: FCM trak fra

8 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0