Billings historie: En atypisk vej til landsholdet

For et år siden tog bold.dk en lang snak med Philip Billing om rejsen fra Esbjerg fB til Huddersfield. Den historie har vi nu valgt at genoptrykke.

For et år siden tog bold.dk en lang snak med Philip Billing om rejsen fra Esbjerg fB til Huddersfield. Den historie har vi nu valgt at genoptrykke.

Championship

4. runde
onsdag 18:45

CAR

vs

HUD

Philip Billing er blevet udtaget til landsholdet og er i øjeblikket med den trup, der tirsdag spiller den første EM-kvalifikationskamp mod Schweiz.

Landsholdet har altid været et mål for Philip Billing, som har skabt sig selv et navn i fodboldverdenen på ganske atypisk vis.

Han tog nemlig til engelsk fodbold som helt ung, og det tog bold.dk for et år siden en snak med Billing om.

I anledning af landsholdsudtagelsen har vi valgt at genoptrykke fortællingen om Billing, som for et år siden kom i tre kapitler.

Kontrakt
Da Phillip Billing træder ind på John Smith's Stadium i det østlige Huddersfield, mærker han det med det samme. Stemningen. Selvom der ikke er et øje på tilskuerpladserne.

Han fornemmer, hvordan det vil se ud, og hvordan det vil lyde og føles lørdag eftermiddag, når byens helte træder ud af spillertunnelen lige midt på hovedtribunen.

Det er stort, og drømmene buldrer allerede af sted i hovedet på den bare 16-årige vestjyde. Lige om lidt tager han første skridt på vej mod selv at træde ud af den spillertunnel.

Efter flere år i Esbjerg fB's ungdomsafdeling, hvor han ikke var i betragtning til en kontrakt, er han nu i fodboldens moderland, England, og er på vej til at skrive under på sin første aftale med en fodboldklub.

Drømmen har for alvor fået ben at gå på.

Det startede i Jerne IF
Phillip Billing kan faktisk ikke selv huske, hvornår han startede med at spille fodbold. Men han ved, at han var to år gammel, da han sparkede til en bold første gang - og derefter blev han ved med det.

- Jeg startede i skolegården, og så kom det hele stille og roligt, siger Philip Billing til bold.dk.

Han var så vild med det, at hans forældre på et tidspunkt besluttede sig for at melde ham ind i den lokale fodboldklub, Jerne IF, hvor de første spæde skridt mod tinderne blev taget.

Helt stille og roligt gik det dog ikke. Efter nogle år hjemme i Jerne IF blev det en tand mere seriøst, da han blev hentet til områdets helt store fodboldstolthed, Esbjerg fB.

Her kunne den høje midtbanespiller udvikle yderligere på det talent, som viste sig på flere parametre.

- Jeg har altid været en af de højeste, men der var også en periode, hvor der var nogen, der voksede mig over hovedet. Jeg havde god teknik og kunne løbe meget.

Hvad gjorde, at du skilte dig ud?

- Mit hår, siger Billing, som altid har haft en markant hårpragt, med et grin, inden han skruer en mere seriøs tone på.

- Jeg var en stor dreng, og så var jeg venstrebenet midtbanespiller. Dem var der ikke mange af på det tidspunkt. Og så kunne jeg nok egentlig lidt af det hele. Jeg kunne forsvare og angribe, jeg havde et godt pasningsspil og et godt overblik, og så var jeg fysisk stærk. Men jeg tror, at mit venstreben var ret afgørende.

- Da jeg kom til EfB, var der også nogle sæsoner, hvor jeg spillede venstreback. Det var ikke min position, men det har hjulpet mig meget, fordi jeg blev bevidst om, hvad det defensive arbejde kræver. Det har jeg taget med mig hele vejen igennem min karriere.

- Der var selvfølgelig også mange punkter, jeg skulle forbedre mig på. Det var ikke sådan, at jeg på nogen måder var perfekt, siger Philip Billing.

Den sidste betragtning var flere trænere i Esbjerg enige i. I hvert fald var tiden i den vestjyske klub ikke altid en dans på roser for midtbanespilleren.

- Jeg havde en rigtig god tid i Esbjerg, men der var også perioder, hvor det ikke gik så godt, og hvor jeg ikke spillede på førsteholdet. Der var en masse andre spillere, der fik kontrakter, men jeg fik ikke nogen.

- Jeg var ung på det tidspunkt, og dengang kunne jeg ikke helt forstå, at de andre fik kontrakter, og jeg ikke fik, når jeg selv syntes, jeg var en af de bedste spillere. Men sådan var det jo, og det er ikke sådan, at jeg har noget dårligt at sige om Esbjerg.

- Jeg havde en god tid i klubben og lærte en masse ting. Esbjerg har stor andel i min udvikling. Hvis jeg får mig en rigtig god karriere, så kunne det sagtens være et sted, hvor jeg gerne vil ende min karriere. For det var der, jeg spillede som ungdomsspiller, og jeg vil gerne give lidt tilbage, siger Philip Billing.

Huddersfield på banen
Men Billing behøvede ikke en kontrakt for at gøre det godt i Esbjerg, og da han rykkede op som U17 og spillede i U17 Ligaen, gik det godt. Så godt, at der pludselig var interesse udefra.

Og interessen kom fra uventet kant. Den engelske klub Huddersfield var efter otte år i League One rykket op i den næstbedste række, Championship, i sommeren 2012, og klubben havde kræfter til at tiltrække spillere i andre lande.

Klubben sonderede det skandinaviske marked, og ved et tilfælde faldt en scout over blandt andre Philip Billing.

- Vi spillede en U17-ligakamp, og så var der en skotsk scout, som egentlig skulle se vores Superliga-hold spille. Men han endte med også at se vores kamp. Jeg havde spillet en god sæson og scoret en del mål - og jeg spillede så også en god kamp, da han var ude at se på.

Den betragtning var scouten enig i - godt en uge efter blev Billing nemlig inviteret til prøvetræning i den engelske klub sammen med blandt andre Viktor Wagner og Jacob Nielsen.

- Det var fantastisk. Jeg var vildt glad, og det var et stolt øjeblik for både mig og min familie. Det var en kæmpe ære at få sådan en prøvetræning.

- Jeg havde ingen anelse om, hvem Huddersfield var - jeg vidste, det var i England. Men jeg vidste knap nok, at der var noget, der hed Championship. Men jeg fandt jo så ud af, at det var lige under Premier League, og så kunne der jo ikke være langt op.

Billing fortæller, at han måtte ty til sit FIFA-spil for at finde ud af, hvad Huddersfield var for en størrelse, og det var ganske godkendt.

- Vi tog af sted med vores fædre og var i England i en uge. Det gik rigtig godt, og da ugen var færdig, havde klubben et møde med min far, og de sagde, at de ville forsøge at hente mig over så hurtigt som muligt, fordi de gerne ville skrive kontrakt med mig.

Så gik det stærkt
Billing tog derefter hjem og passede sin skolegang i 10. klasse - men kort efter hjemkomsten gik det pludselig meget stærkt.

- Den ene dag sad jeg i skolen, og den næste var jeg pludselig på vej til England for at skrive kontrakt, siger Billing, som ikke behøvede meget betænkningstid, da Huddersfield meldte sig med en kontrakt.

- Jeg var bare klar. Det var nok mere mine forældre, der lige skulle tage en beslutning. Men de vidste, at det var min drøm. Jeg havde spillet fodbold, siden jeg kunne gå, så de vidste, det var det, jeg ville, og der var ingen problemer. De var helt okay med det.

- Men det var selvfølgelig min første kontrakt, og jeg var naturligvis spændt, siger Billing.

I Esbjerg nåede man ikke at reagere tids nok. I sidste øjeblik kom klubben ifølge Billing med et kontrakttilbud - men da var det for sent. Med kort varsel rejste Phillip Billing til England med sine forældre.

- Du er i Premier League om fem år
Den 16-årige knægt vender ryggen til tilskuerpladserne på John Smith's Stadium og drejer ind under den ene tribune, hvor der er blevet gjort klar til den første milepæl i Billings rejse mod den absolutte topfodbold.

På et bord ligger et stykke papir, og med sin far på den ene side og sin mor på den anden sætter Philip Billing sin signatur på sin første fodboldkontrakt.

Billing har selv svært ved helt at forstå, hvor stort det egentlig er. Han forstår godt, at han nu vil få penge på at lave det, han elsker, men han tænker mest bare på at komme i gang med at træne med sine nye holdkammerater på klubbens U18-mandskab.

Han får dog hurtigt en idé om, hvad det er, han har rodet sig ud i. Kort efter kontraktunderskrivelsen kommer klubbens ejer, Dean Hoyle, som er manden bag store investeringer i klubben, ind i lokalet.

- Inden for fem år skal vi være i Premier League, lyder det fra chefen for det hele.

Det lyder perfekt i ørerne på Philip Billing, som har drømt om netop det, siden han var en helt ung knægt og fandt ud af, hvad Premier League egentlig er for noget.

Det første skridt er taget, og nu venter benhårdt arbejde for at opnå drømmen om Premier League.

Du er nu nået igennem kapitel 1.

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

Premier League - Håbefuld Pochettino: Forlæng transfervinduet
07:34
Premier League

Håbefuld Pochettino: Forlæng transfervinduet

International - Rygtetid: PSG lægger billet ind på Dybala
07:15
International

Rygtetid: PSG lægger billet ind på Dybala

Europa League - CV kritiserer Brøndbys Europa-kampagne
07:03
Europa League

CV kritiserer Brøndbys Europa-kampagne

Ligue 1 - Tuchel: Intet Neymar-exit uden en erstatning
06:50
Ligue 1

Tuchel: Intet Neymar-exit uden en erstatning

Superligaen - Bjur om debut: Det er gået sindssygt stærkt
06:43
Superligaen

Bjur om debut: Det er gået sindssygt stærkt

International - Avis: Nice har Dolberg-aftale med Ajax
06:29
International

Avis: Nice har Dolberg-aftale med Ajax

International - AGF jagter første sejr - United mod Wolves
06:00
International

AGF jagter første sejr - United mod Wolves

La Liga - Trippier fik flot debut i Atletico-sejr
23:55
La Liga

Trippier fik flot debut i Atletico-sejr

Superligaen - Niels F: Ingen fribilletter til Brøndby-talenter
23:42
Superligaen

Niels F: Ingen fribilletter til Brøndby-talenter

Coppa Italia - Stryger og Skov Olsen videre i Coppa Italia
23:17
Coppa Italia

Stryger og Skov Olsen videre i Coppa Italia

La Liga - Valladolid gjorde det onde ved ti Betis-spillere
23:04
La Liga

Valladolid gjorde det onde ved ti Betis-spillere

Ligue 1 - PSG gik ned og tabte i Rennes
22:56
Ligue 1

PSG gik ned og tabte i Rennes

Premier League - Ærlig Roy Hodgson: Vi var ikke gode nok
22:41
Premier League

Ærlig Roy Hodgson: Vi var ikke gode nok

Premier League - Rygtetid: Real Madrid på vej med Eriksen-bud
22:19
Premier League

Rygtetid: Real Madrid på vej med Eriksen-bud

Major League Soccer - Skarp angriber udbygger flot MLS-rekord
22:16
Major League Soccer

Skarp angriber udbygger flot MLS-rekord

Eliteserien - Danskerhold fik store klø i Norge
22:02
Eliteserien

Danskerhold fik store klø i Norge

1. Division A - Thorup og Gent tog et spring mod toppen
21:51
1. Division A

Thorup og Gent tog et spring mod toppen

Superligaen - AaB-målscorer: Altid specielt for mig mod BIF
21:41
Superligaen

AaB-målscorer: Altid specielt for mig mod BIF

International - Lyngby sender Oskar Snorre til Norge
21:28
International

Lyngby sender Oskar Snorre til Norge

Mancini tror Moise Kean kan vokse i PL
21:25

Mancini tror Moise Kean kan vokse i PL

Superligaen - Brøndbys Kaiser åben for kontraktforlængelse
21:08
Superligaen

Brøndbys Kaiser åben for kontraktforlængelse

Atletico Madrid - Simeone: Transfervindue bør lukke tidligere
21:00
Atletico Madrid

Simeone: Transfervindue bør lukke tidligere

La Liga - Sevilla vandt svær kamp uden Simon Kjær
20:57
La Liga

Sevilla vandt svær kamp uden Simon Kjær

2. Division - Thisted sikrede første sejr mod Ringkøbing
20:53
2. Division

Thisted sikrede første sejr mod Ringkøbing

Serie A - Mancini: Juventus er klart ligaens bedste hold
20:31
Serie A

Mancini: Juventus er klart ligaens bedste hold