20/7 2020

BIF-midt håber på afklaring: Vil sige farvel

Kasper Fiskers Brøndby-fremtid er endnu uvis, men han håber, at han får muligheden for at sige farvel onsdag, hvis det ikke bliver til en ny aftale.

Kasper Fiskers Brøndby-fremtid er endnu uvis, men han håber, at han får muligheden for at sige farvel onsdag, hvis det ikke bliver til en ny aftale.

Superligaen Grundspil

7. runde
søndag 17:00

AaB

vs

BIF

Brøndby møder onsdag de danske mestre FC Midtjylland, og den kamp kan blive den sidste for Brøndbys Kasper Fisker.

Derfor håber Kasper Fisker, at han inden kampen ved, om det er hans sidste optræden på Brøndby Stadion som Brøndby-spiller.

Bliver kontrakten ikke forlænget, vil han nemlig benytte lejligheden til at sige farvel.

- Vi har haft nogle snakke, og vi er enige om, at vi skal have en afklaring. Det bliver nok snart. Hvis det bliver et ja, må det gerne blive efter sæsonen, men bliver det et nej, så må det gerne være inden, siger han til 3point.dk og fortsætter:

- Jeg vil gerne have muligheden for at sige farvel herude, og det tror jeg egentlig også, CV (fodbolddirektør Carsten V. Jensen, red.) er klar over. Som sagt, jeg er blevet behandlet super respektfuld i hele denne situation, så nu må vi se, hvad der sker.

Carsten V. Jensen blev efter kampen også spurgt ind til situationen med Fisker.

- Det bliver ikke her, vi kommer til at sige det. Om det bliver inden onsdag, at der kommer en afklaring, må vi se. 

I tager en snak inden sæsonen løber ud? 

- Det giver jo sig selv. Kontrakten løber ud, og det skal vi selvfølgelig kigge på.

32-årige Kasper Fisker har været hårdt plaget af skader i løbet af sin Brøndby-tid. Han har nået at spille 67 kampe for de blågule.

Læs også

Fisker med udløb: Brøndby er værd at vente på

Kasper Fisker: Har været et meget mørkt sted

Brøndby er uden Kabongo mod SønderjyskE

Brøndby forlænger med Fisker og Tørnes

6 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0