27/9 2021

BIF kæmpede offensivt: Nødt til at rose AaB

Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen fremhæver AaB's stærke defensiv som årsagen til, at Brøndby havde det svært søndag. Men han glæder sig over fremskridtene i 2-1-sejren.

Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen fremhæver AaB's stærke defensiv som årsagen til, at Brøndby havde det svært søndag. Men han glæder sig over fremskridtene i 2-1-sejren.

Superligaen Grundspil

10. runde
FT

BIF

2 - 1

AaB

27'
0 1
Louka Prip
Mål
49'
1 1
Mikael Uhre
Mål
76'
2 1
Mikael Uhre
Mål

Det lignede en ny Brøndby-skuffelse, da der var spillet 45 minutter af søndagens superligakamp mellem Brøndby og AaB på Brøndby Stadion.

Louka Prip havde nemlig headet AaB flot på 1-0, mens Brøndby havde store problemer med at skabe chancer.

Det ændrede sig dog i anden halvleg, hvor Mikael Uhre scorede to gange, så Brøndby til slut vandt 2-1 og tog en befriende sejr og drog væk fra bunden af rækken.

Efter kampen understregede Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen, at Brøndbys offensive problemer skyldtes en stærk, stærk AaB-defensiv.

- Vi er nødt til at rose AaB. Det er et rigtig stærkt mandskab, som inden kampen mod os havde tabt en ud af ni kampe og de har næsten ikke lukket nogle mål ind. De forsvarer sig godt og er et dygtigt mandskab, men vi endte med at slå dem, og det var fortjent.

- Det var svært for os at skabe chancer, primært i første halvleg, men i anden halvleg fik vi lavet nogle ændringer, vi fik mere bevægelse i spillet og flere spilvendinger, der gjorde, at vi kunne bryde igennem i siderne, siger Niels Frederiksen.

Anden halvleg giver tro

Anden halvleg giver tro på bedre tider for Brøndby-offensiven, der generelt har haft problemer med at skabe chancer i sæsonens løb, når holdet har mødt etablerede forsvar.

- Vi har arbejdet meget med det på træningsbanen. Vi lykkedes med nogle ting, men vi skal arbejde videre med det. Fremgangen giver en tro på, at hvis vi arbejder videre med det, så bliver vi dygtigere til det.

- Generelt har vi ikke problemer med at skabe chancer, når holdene går lidt frem på os, men når de står længere tilbage og har en rigtig fin defensiv som AaB, så bliver det svært. Men det vil det være for alle hold.

Savner du offensive strenge at spille på i de situationer?

- Nej, det er bare svært at håndtere. Jeg har otte angribere i min trup, og jeg vælger dem, jeg synes, der passer bedst til den opgave, vi skal ud at levere. Mod AaB brugte vi fire forskellige, og de viste alle, de har et niveau, så nej, det gør jeg ikke.

Brøndby er nummer syv i Superligaen efter ti kampe. Senere mandag kan Brøndby dog passeres i tabellen, når AGF og SønderjyskE spiller den sidste kamp i runden.

Læs også

Uhre drømmer sig ud: Måske ved at være tid

Brøndby rejste sig: Naturligt at halte efter

Niels F. nedtoner Uhre-skade: Vi tog det i tide

Uhre og Brøndby ødelagde AaB's stime

7 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0