26/11 2022

Benny Gall og co. er 25 point foran modstander: Svært opgør

Avarta skal møde bundproppen KFUM i lørdagens Danmarksserie-opgør. På trods af at Avarta er hele 25 point foran KFUM, siger Avarta-chef Benny Gall til bold.dk, at det bliver vanskeligt. 

Avarta skal møde bundproppen KFUM i lørdagens Danmarksserie-opgør. På trods af at Avarta er hele 25 point foran KFUM, siger Avarta-chef Benny Gall til bold.dk, at det bliver vanskeligt. 

Det går strålende for Avarta i Danmarksserien, og de gode resultater har givet mandskabet en plads i oprykningsspillet. 

Lige nu fører Avarta Danmarksserien Pulje 2, og lørdag venter den sidste kamp i grundspillet, hvor bundproppen KFUM kommer på besøg. 

I tabellen er der hele 25 points forskel mellem de to mandskaber, men Avarta-cheftræner Benny Gall siger til bold.dk, at det bestemt ikke bliver nemt. 

- Det bliver et svært opgør. Vi vandt 2-0 derude i det første opgør, hvor vi havde svært ved at bryde igennem deres defensiv, fordi de stod meget lavt og kompakt. De kræver en masse tålmodighed af os for at få lukket dem op. 

- Man skal ikke være særlig skarp for at se, at vi på papiret er kæmpe favoritter, og det tager vi på os. Vi skal helt sikkert også gøre alt, hvad vi kan, og vi skal vinde den kamp, siger Benny Gall til bold.dk. 

Spændende oprykningsspil
I alt otte hold skal kæmpe om tre pladser til næste sæson af 3. division, når oprykningsspillet venter. Benny Gall glæder sig til at krydse klinger med topholdene fra de andre puljer. 

- Det bliver en spændende opgave, som vi ser meget frem til. Der er ingen tvivl om, at Avarta har en stor ambition om at komme tilbage i divisionerne. Det er selvfølgelig en målsætning, som vi har, men vi er også klar over, at det bliver svært, fordi der kommer nogle dygtige hold. 

- Med den her struktur, kan de klubber, der har lidt mønt at gøre godt med, gøre en masse ting, fordi det er en ny turnering, der starter. Den kan blive lidt skævvredet. Vi har helt klart en ambition om, at vi gerne vil tilbage i divisionerne, og vi glæder os til at skulle kæmpe med de dygtige hold i Danmarksserien, siger Benny Gall til bold.dk. 

Der er kampstart mellem Avarta og KFUM lørdag 26. november klokken 13.

Læs også

Benny Gall har massiv succes: Overrasker mig ikke ret meget

DS-klub drømmer stort: Håber på Daniel Wass

Wass-køb: BIF sender penge til Benny Gall og co.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0