3F Superliga
23/2 2021 06:30Bengtsson: Måske bedst at misse FCK-kamp
Pierre Bengtsson er noget lunken ved tanken om at skulle spille mod FCK i starten af marts. Det ville være svært at se mig selv spille for et andet hold i Parken, siger Vejle-lejesvenden.
Pierre Bengtsson er noget lunken ved tanken om at skulle spille mod FCK i starten af marts. Det ville være svært at se mig selv spille for et andet hold i Parken, siger Vejle-lejesvenden.
I vinterens transfervindue vinkede Pierre Bengtsson farvel til FC København for at drage til Vejle på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Om otte dage gæster Vejle netop FCK, som Bengtsson har spillet hele 276 kampe for, hvilket sætter den 32-årige svensker i et dilemma, da han på den ene side vil gøre det godt for Vejle, men samtidig ikke ønsker at skade FCK.
Personligt indikerer Pierre Bengtsson, at han umiddelbart helst er fri for at spille kampen, men endnu er intet aftalt, fortæller han til bold.dk.
- Det ved jeg faktisk ikke lige nu, men det skal vi lige finde ud af. Det er svært for mig, men det er ikke mig, der beslutter alt. Hvis det var op til mig, havde det bedste måske været ikke at spille den kamp.
- Det ville være mærkeligt for mig at stå overfor mine gode venner og nu gamle holdkammerater i FCK. Det ville være svært at se mig selv spille for et andet hold i Parken, men nu må vi se, hvad der sker.
- Vi skal finde ud af, hvad der skal ske til den kamp. Jeg har meget respekt for min historik og klubben, så det er svært, siger Pierre Bengtsson til bold.dk.
Vejle: En dialog vi må tage
I Vejle-lejren fortæller teknisk chef Jacob Krüger, at klubben vil tage en snak med Pierre Bengtsson angående den kommende kamp mod FCK.
Sikkert er det i hvert fald, at der ikke er aftalt noget med FCK, om at Bengtsson ikke skal spille opgøret.
- Der er ikke aftalt noget, for det må man ikke i Danmark, så det er egentlig ret simpelt, siger Jacob Krüger til bold.dk.
Så udgangspunktet er, at han spiller?
- Ja selvfølgelig, for man må ikke aftale sådan noget i Danmark, så det er sådan, det er.
Kan du forstå, hvis han helst er fri for at spille kampen?
- Det er en dialog, vi må tage med Pierre, men i forhold til Vejle og FCK er der ikke aftalt noget, af den simple grund at det ikke er lovligt. Det har vi selvfølgelig ikke aftalt, og det var heller ikke noget, vi drøftede, da han skiftede hertil.
- Vi må tage dialogen med Pierre, når vi har overstået kampen mod Horsens på fredag, siger Krüger.
Pierre Bengtsson har hidtil spillet fire kampe i Vejle-trøjen.
39 kommentarer
Hvis han selv tænker sådan bliver man nødt til at ikke bruge ham, hvis han laver et dumt selvmål eller en afgørende fejl til pointtab giver det en masse brok efterfølgende
Jeg var egentlig super glad for, at vi signede Bengtsson som erstatning for Malte, men for hver udtalelse bliver jeg mere og mere lunken på ham, ønsker han overhovedet at være i Vejle? Tror egentlig bare at han skal lukke sin mund og koncentrere sig om at spille fodbold, måske vil han også helst undgå at spille, hvis Sverige skulle møde Danmark, nej vel!
Hold da op, der har været med mange nyheder om hvor meget bengtson savner, elsker og bare er fck´er!
Har han glemt han ikke var så elsket, når fans nævnte ham og bjelland, som langsomme og dårlige?
Han er ved at være noget træls at høre på