15/7 2020

Bekræftet: SønderjyskE forlænger med anfører

Johan Absalonsen forlænger sin aftale med SønderjyskE, så den løber frem til årsskiftet. 

Johan Absalonsen forlænger sin aftale med SønderjyskE, så den løber frem til årsskiftet. 

Træningskamp

1. runde
I dag 10:00

SØN

vs

SIF

34-årige Johan Absalonsen er ikke færdig med at tørne ud for SønderjyskE. 

På klubbens hjemmeside meddeler de nyslåede pokalvindere, at de har forlænget aftalen med kaptajnen, så den løber frem til 31. december 2020. 

– Jeg har lige skulle mærke efter, men jeg har også fået et klart svar. Jeg brænder fortsat for at spille fodbold, og jeg er hundrede procent klar til at give den en skalle i SønderjyskE i efteråret. 

- Det er vigtigt for mig, at jeg fortsat kan bidrage til holdet, for jeg vil gerne stoppe, mens jeg er på toppen, men jeg synes, at jeg fik vist i foråret, at jeg godt kan være med endnu, siger Johan Absalonsen til klubbens hjemmeside. 

Johan Absalonsen er i forvejen den spiller, der har repræsenteret SønderjyskE flest gange i Superligaen med sine 173 kampe. 

Efter sommerferien starter den rutinerede offensivspiller sin 17. sæson i landets bedste række. Otte af dem har været hos sønderjyderne. 

Læs også

Avis: Absalonsen forlænger i SønderjyskE

Lykkelig Absalonsen: Det er jo kæmpestort

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0