8/5 2021

Bayern fejrede mesterskabet med tenniscifre

Robert Lewandowski scorede hattrick, da Bayern München fejrede deres tyske mesterskab ved at smadre Gladbach med 6-0.

Robert Lewandowski scorede hattrick, da Bayern München fejrede deres tyske mesterskab ved at smadre Gladbach med 6-0.

Bundesliga

32. runde
FT

BMU

6 - 0

GLA

2'
1 0
Robert Lewandowski
Mål
23'
2 0
Thomas Müller
Mål
34'
3 0
Robert Lewandowski
Mål
44'
4 0
Kingsley Coman
Mål
66'
5 0
Robert Lewandowski
Mål på straffe
75'
5 0
Tanguy Kouassi
Rødt kort
86'
6 0
Leroy Sané
Mål

Allerede inden aftenens kamp imod Gladbach var Bayern München blevet tyske mestre, da Leipzig tabte til Dortmund i en medrivende kamp lørdag eftermiddag.

Fra kampens start var Bayern dog ikke ramt af tømmermænd. Tværtimod. For efter to minutter lagde David Alaba bolden ind til Robert Lewandowski, som sendte bolden i nettet til 1-0.

Der stod Bayern på det hele i første halvleg. Efter to minutter fandt Jamal Musiala rutinerede Thomas Müller, som med lidt hjælp fra en afretning, lagde bolden i mål til 2-0.

Ti minutter efter var Lewandowski på spil igen. Polakken flugtede akrobatisk et indlæg i kassen ved bagerste stolpe til 3-0.

Gladbach nåede dog at blive fuldstændigt ydmygede inden pause, da Kingsley Coman også kom på tavlen til 4-0 med et tørt spark.

Efter en time af opgøret sikrede Lewandowski sit hattrick, fordi han scorede sikkert fra pletten til 5-0. 

Scoringen sender polakken op på vanvittige 39 kasser i denne sæson. Nu er han kun en enkelt scoring fra at tangere Gerd Müllers scoringsrekord i Bundesligaen.

Et kvarter før tid kom der lidt skår i glæden for Bayern.

Her blev Tanguy Nianzou udvist for Bayern efter kun fem minutter på banen, men det forhindrede dog ikke Bayern fra at score igen.

Med fem minutter igen fandt Serge Gnabry hurtige Leroy Sane, som smaskede bolden i nettet til 6-0.

Dermed kunne jublen bryde løs for Bayern-spillerne, som nu kan fejre det tyske mesterskab med en total ydmygelse af Gladbach. 

Læs også

Bayern fejrede mesterskabet med tenniscifre

Strålende Sancho gjorde Bayern til mestre

Tilfredshed i Bayern: Køber ikke stort ind

9 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0